• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • THE HERDS
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • Fremtidsmennesket
      • BEETLES!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Mette Rønnau
        • Niels Sejr Schriver
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Plantetype: Løvfældende træ

Varighed: Flerårig

Højde: Op til 30 m

Blomsterfarve: Hun-blomster rødlige, hannens rakler gulgrønne

Blomstringsperiode:  Ultimo maj

Blade: Lappede (7-11 lapper), læderagtige og grønne, ½-1 cm bladstilk og karakteristiske ører nær bladbasis

Bestøvning: Vind-bestøvning

Formering: Frøspredning (kønnet formering)

Voksested: På næsten alle typer jord

Bestand: Almindelig

Udbredelse, verden: Naturligt udbredt i det meste af Europa

Udbredelse, Danmark: Hede landet

Beskyttelse: Adskillige fredede enkelt-træer, mange fredede egekrat og egeskove

Anvendelse: Møbler, gulve, pæle og brænde og som kanttræ i bevoksninger, desuden til garvning, farvning og i medicin

Stilkeg

Quercus robur

                              

Beskrivelse

Stilkeg er vores almindeligste eg og nok det træ, der betyder mest for naturen omkring det. Egen er en nøgleart, der skaber livsgrundlag for mange andre organismer. Stilkegen kan blive rigtig gammel. De mere end 1.000 år gamle kæmpeege er alle stilkege. Fritstående bliver egen meget bredkronet, mens den i tæt skov er langstammet og smalkronet. Kronen er ret åben og giver modsat fx bøgen masser af lys til en rig undervegetation.

Bladene er 5-10 cm lange, læderagtige og grønne med 7-11 lapper og karakteristiske ører nær bladbasis. Bladundersiden er lidt lysere end oversiden. Hos stilkeg er bladstilken kort, ½-1 cm.

Bladenes undersider har især i sensommeren og efteråret ofte et rigt udvalg af galler, fra store æblegaller til små linsegaller. De fremkaldes af mange forskellige arter af galhvepse.

Stilkegens agern sidder enkeltvist i en langstilket frøskål, deraf egens navn. Stilkeg kendes fra vintereg især på buttede knopper, kortstilkede blade og langstilkede frøskåle.

Stammen hos stilkeg er grå og karakteristisk dybt furet med lodrette plader.

Udbredelse

Stilkeg vokser naturligt i det meste af Europa undtagen de nordligste områder og visse områder ved Middelhavet. Mod øst strækker udbredelsen sig til Kaukasus, Krim og Ural.

Stilkeg optræder vildtvoksende næsten overalt i Danmark. Den kan være temmelig dominerende i fx de midtjyske skove og de vestjyske egekrat. Desuden er stilkegen udbredt som plantet i læhegn, parker og skove.

Levesteder

Stilkegen er vildtvoksende på mange forskellige jordtyper i skove og krat og kan vokse næsten alle steder. Den plantes på dårlig jord som værnskov, mens den på god jord bruges til vedproduktion.

Formering

Hanblomsterne sidder i hængende rakler, hunblomster på en kort stilk i bladhjørnerne. Stilkegen er vindbestøvet.

Frugterne, de velkendte agern, er nødder, der ved basis er omgivet af en skål. Agern spredes især af skovskader og mus, der om efteråret hamstrer masser af agern i små depoter til vinterbrug. Mange af de nedgravede agern bliver aldrig spist, så agernet spirer og bliver til en ny eg. Denne spredningsmetode er yderst effektiv, og det er tvivlsomt, om egen ved egen hjælp nogen sinde ville have indtaget Danmark efter istiden uden dyrenes hjælp.

Anvendelse

Egens ved er hårdt og stærkt og anvendes til møbler, gulve, pæle og brænde. Egen plantes som bestandtræ og som kanttræ i bevoksninger med mindre hårdføre træarter. Desuden har egen været anvendt til garvning, farvning og i medicin.

Gamle, fritstående ege – såkaldte solitærege – er yndede udflugtsmål. I Jægersborg Nordskov står der flere gamle kæmper, bl.a. Storkeegen, der er ca. 800 år gammel, og Kongeegen med en alder på mindst 1400 år. Den er det ældste træ i Danmark, og med en omkreds på knap 14 m er den måske verdens tykkeste eg.

De store æblegaller, som man om efteråret kan finde på undersiden af bladene, indeholder store mængder garvesyre og kan bruges til fremstilling af en særlig fin type blæk, gallusblæk.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev