IMAGINE THIS!
Ny VR-oplevelse åbner d. 10. oktober! Svæv mellem planeterne. Dyk ned i havets dyb. Stå ansigt til ansigt med en gigantisk kaskelothval.
Det kræver hverken rumdragter eller svømmefødder at opleve IMAGINE THIS – men til gengæld VR-briller! En innovativ virtual reality-oplevelse der lader dig træde ind i naturens vilde fortællinger.
I oplevelsen kan du udforske tre fantastiske universer side om side med andre deltagere i samme virtuelle verden. Tag VR-brillerne på, og lad jer opsluge af en unik sammenblanding af kunst og naturvidenskab.
Gennem tre forskellige verdener kan du komme helt tæt på en virkelighed langt fra din hverdag:
- COSMOTORIUM – svæv frit i solsystemet mellem solen, planeter og asteroider.
- KASKELOT – mød havets kæmpe og mærk fortællingen om menneskets forhold til naturen.
- AQUAMARINE – et underskønt undervandsunivers, hvor stimer af ”Blue Ribboned Sweetlip”-fisk glider beroligende forbi dig.
IMAGINE THIS! giver dig en forsmag på fremtidens museumsoplevelse. Gennem ny teknologi kan du lære om naturen – og samtidig lade dig fortrylle af den. Det transformative rum danner baggrund for en sanselig oplevelse, der stiller dig direkte over for den natur, vi kun sjældent har mulighed for at opleve helt tæt på.
Oplevelsen er designet til gæster fra 12 år og op.
IMAGINE THIS! er skabt i samarbejde mellem Naturhistorisk Museum Aarhus, produktionshuset Phenomenal og The Animation Workshop / VIA University College.