STUDENTERMEDARBEJDER TIL BILLET, BUTIK OG CAFÉ på Naturhistorisk Museum i Aarhus
Naturhistorisk Museum i Aarhus søger en timelønnet studentermedarbejder til billet, butik og café.
Du vil være en central medarbejder i gæsternes møde med museet og skal derfor være serviceminded og udadvendt. Gæsternes gode oplevelse er absolut topprioritet. Vi forventer, at en kommende medarbejder er motiveret for at bidrage til denne. Med smil, autenticitet, overskud og effektivitet.
En arbejdsdag består af mange forskelligartede opgaver. Hverdagene er typisk præget af oprydning og opfyldning, mens weekender og ferier er med fuldt tryk på café, butik og billetsalg. Du skal derfor trives i vekslende arbejdsdage og -opgaver og skal kunne bevare både overblik og godt humør i travle perioder.
Dine primære opgaver:
-
Salg af billetter, årskort og butiksvarer til museets gæster
-
Servicering og vejledning af gæster, derfor velorienteret om museet og nærliggende områder
-
Betjening af gæster i caféen. Lette tilberedninger og udlevering af drikkevarer
-
Daglig oprydning og vareopfyldning, så butikken fremstår pæn
-
Kasseopgørelse, udpakning af varer, prismærkning m.m.
-
Besvare telefonopkald
-
Åbning og lukning af museet, tilslutning af alarmer samt tilsyn med museets indgangsområde
Vi leder efter en kandidat, der:
-
Har erfaring med kundeservice og meget gerne også erfaring fra café
-
Kan arbejde en fast ugedag og faste weekendvagter ca. hver 3. uge (i tidsrummet 8:30-17)
-
Kan arbejde udvalgte onsdag aftner (fra ca. kl. 17-22)
-
Kan tage ekstra vagter i skoleferier (vinter-, påske-, sommer-, efterårs- og juleferie) og er indstillet på at dække vagter med kort varsel ved sygdom
-
Kan deltage i personalemøder efter lukketid (ca. 4 gange årligt)
-
Er smilende, udadvendt og trives med at være vores ansigt udad til
-
Taler og forstår dansk og engelsk på samtaleniveau
-
Har interesse for museets udstillinger og virke generelt
-
Er aktivt studerende uden planer om sabbatår, gerne med min. 2-3 år tilbage af studiet
Vi tilbyder dig:
At indgå i et team på 6 ansatte, som deles om vagterne i billet/butik/café. Vi vægter en uformel og åben kommunikation højt og her er god plads til spørgsmål, inputs og initiativ. Naturhistorisk Museum er en uhøjtidelig arbejdsplads i stor udvikling, hvor dagene sjældent er ens. Du bliver en del af et stort, dynamisk og ambitiøst museum, der formidler naturhistorie til alle aldersgrupper.
Ansøgning og ansættelse:
Ansøgning på max 1 side og CV sendes til ansoegning@nathist.dk senest søndag d. 25. januar.
Samtaler afholdes d. 3. og 5. februar. Oplæringsvagter i uge 9 og 10 aftales nærmere.
Fastlagte vagter i marts og april. Efterfølgende mulighed for at ønske ugedag til fast vagt.
Ansættelsen sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
