Et unikt naturområde

Molslaboratoriets areal dækker 150 ha. Området er en del af habitatområde H186 og rummer en lang række meget værdifulde naturtyper såsom hede, sure overdrev, rigkær, urørt løvskov og græsningsskov. Der er siden 1941 udført omfattende økologisk forskning på arealerne - bl.a. inden for jordbundsøkologi og landskabspleje.

Mols Bjerge betragtes som et biodiversitets-hotspot i Danmark. Man finder her en lang række truede dyr og planter, og især insektfaunaen er helt unik. Men også en lang række planter knyttet til rigkær og tørre, næringsfattige overdrev har store bestande på Mols.

Naturtyper

Hede

De mest sure og fattige partier på tør bund bliver normalt til hede. Heden er relativt artsfattig, men arterne her er ofte nøje tilpasset de ekstreme forhold. Søsigvangen og en del af Den italienske Sti er udpeget som EU-naturtypen 4030 (hede).

Eng

Neden for den gamle stenalder-kystskrænt ligger en række engarealer af forskellig beskaffenhed. Der er artsrige fattigkær og endnu mere artsrige overgangsrigkær.
En central del af Engen er udpeget som EU-naturtypen 7230 (Rigkær).

Overdrev

Store dele af de åbne arealer henligger som græssede overdrev. På Den italienske Sti og Buelund findes de fineste repræsentanter for EU-naturtypen 6230 (Sure overdrev).

Urørt løvskov

Ca. 70 ha ligger som urørt skov. Askelunden er udpeget som EU-naturtypen 91E0 (aske- og ellesump), Bøgeskrænten 9110 (bøg på morbund), og Krattet og Lyngjorden som 9190 (stilkegekrat).

Geografi

Mols Bjerge blev dannet som en rand-moræne i slutningen af sidste istid, da en stor gletsjer skød frem fra sydøst og skubbede en mængde materiale sammen. Gletsjerkanten stod nord for Mols Bjerge, og herfra strømmede smeltevand mod nord ud over Tirstrup Hedeslette.

Da isen smeltede, blev store isklumper efterladt og dækket af jord. Efterhånden smeltede klumperne bort og efterlod dybe huller i landskabet. Langemosen og Saligsig er sådanne dødishuller.

Når jordbunden omkring Strandkær er så leret, skyldes det store lerflager bragt af isen. Leret bremser vandet, hvilket forklarer, at der ligger et gadekær lige her.

I stenalderen var klimaet varmere og vandstanden i havet derfor højere. Landet lå lavere efter isens pres. Bølgerne slikkede op ad bakkerne og skabte en markant skrænt, Littorina-skrænten, som i dag ligger inde i landet med hævet havbund foran.

På stranden ses aflejringer af sort tungsand, som er afsat af bølgerne. Tungsand består bl.a. af det magnetiske mineral magnetit.

Flora og Fauna

Med de mange forskellige naturtyper giver det sig selv, at floraen på Molslaboratoriet er særdeles rig.

På heden dominerer hedelyng og græsarten bølget bunke, men enkelte partier rummer tillige revling, sandstar og sandskæg og gul evighedsblomst.

Overdrevene er et mylder af farver med gode bestande af djævelsbid, bakkenellike, tjærenellike, blåhat, lægeoksetunge samt specialiteter som opret kobjælde og kantet kohvede. Mange steder står der maleriske enebærbuske.

Kærene og engen er ekstremt artsrige. Bemærkes skal bl.a. tormentil, vinget perikon, butblomstret siv, majgøgeurt, loppe-, skede- og krognæb-star, hjertegræs, mosetroldurt og engviol.
  
Egekrattet er inficeret med almindelig gedeblad (vild kaprifolie), og skovbunden huser blåbær, stor fladstjerne og almindelig kohvede. I askeskoven findes bl.a. sannikel og skovmærke, og i bøgeskoven møder man stor konval og hvid anemone.

Fauna

Hvad dyrelivet angår, er Molslaboratoriet et af de bedst undersøgte områder i Danmark. Arts­rigdommen er efter danske forhold meget stor. Pattedyr-faunaen er særdeles velundersøgt. Mange større arter er talrige her, bl.a. rådyr, ræv og grævling, ligesom de fleste småpattedyr og en del flagermus er godt repræsenteret.

Blandt ynglefuglene kan nævnes specialiteter såsom hvepsevåge, hedelærke, rødrygget tornskade, skovsanger og grønspætte. I det åbne land møder man gulspurv, sanglærke, skovpiber, løvsanger og tornirisk.

Insektlivet på arealerne er ekstremt rigt med sjældne arter inden for næsten alle grupper. For dagsommerfugle er arealerne i særklasse. Også gødningsbiller har her store bestande. Arealerne er et godt sted, hvis du vil se den flotte mariehøneedderkop.