Hvor grøn er den største studenterarrangerede begivenhed i Nordeuropa?

7. maj 2025

Af Regitze Tornvig

Universitetsparken er fyldt med liv under Kapsejladsen 2025.

Når Det Gyldne Bækken – Kapsejladsens trofæ – er overrakt, rykker oprydningsholdene ind. Sådan lyder spillereglerne for de frivillige foreninger, der hvert forår stabler Nordeuropas største studenterarrangerede begivenhed på benene: Kapsejladsen.

Men hvordan håndterer man affald fra 30.000 mennesker på en ansvarlig måde?

Kapsejladsen har siden 1991 samlet tusindvis af unge studerende i Universitetsparken i Aarhus. Her samles de allerede uofficielt ved midnat og klarer sig spændte igennem natten med Baileys i kaffen og fællessang.

Arrangementet er traditionen tro projektledt af to medicinstuderende fra festforeningen Umbilicus. 35. udgave blev i 2025 ført an af Alex Bolding Loesch og Bjarke Bruun Lauritzen.

De få rydder op efter de mange

I år deltog atter op mod 30.000 festglade mennesker i begivenheden. Dét kan mærkes på omgivelserne efter et halvt døgns festligheder.

Selvom parken år efter år forvandles til en stor skraldeplads, skræmmer det ikke de mange frivillige væk.

- Vi mødes omkring 300 frivillige lige efter Kapsejladsen (fredag, red.) og tager den groveste oprydning. Lørdag mødes vi igen og finkæmmer parken for alt fra cigaretskodder til snusposer. Vi går i én lang række for at sikre, at vi intet overser. Bagefter fejrer vi det med en fest for de frivillige, fortæller Esther Jensen og Mathias Dreier, der begge er frivillige medlemmer af VIA University Colleges studenterforening, PROFUS.

Salg af genbrugte stole

Udover at stå for oprydningen sørger de mange frivillige for at implementere grønne initiativer for at gøre Kapsejladsen så bæredygtig som mulig.

En varevogn blev for eksempel placeret ved siden af Medicinerhuset i Universitetsparken torsdag formiddag, og klokken 12-16 kunne man få fingrene i en stol samt en drinkbillet for 50 kr. Der var gang i salget i alle fire timer!

Køen til stolene vokser i løbet af eftermiddagen.

- Vi sælger efterladte stole fra sidste års kapsejlads og gør det nemt for deltagerne at efterlade sin stol, hvis de ikke vil have den med hjem. Alle efterladte tekstiler gennemgås og doneres til genbrug, hvis standen er fin. Desuden sælges overskydende stole billigt til sommerens festivaler, så intet går til spilde. Vi oplever stor opbakning til gensalget af stolene og gør, hvad vi kan for at tage bæredygtighed til et nyt niveau, lød det fra PROFUS-medlemmerne Esther Jensen og Mathias Dreier, dagen inden kapsejladsen, hvor de solgte brugte stole.

En ambition, som også afspejler sig i projektledernes fokus.

- Vi har stort fokus på festivalstolene. Vi vil gerne gøre op med køb og smid væk-kulturen, fortæller den ene af de to arrangører, Bjarke Bruun Lauritzen.

Brugte festivalstole sælges.

Affaldssortering og potentielle forbedringer

- Logistikken er sværere at få til at gå op, bekræfter arrangør Alex Bolding Loesch.

Han forklarer, at man i 2025 prioriterede vidtstrækt placering af skraldespande over; mere avanceret sortering.

Selvom der var mange blå affaldsspande placeret rundt i parken, manglede dog tydelig skiltning og vejledning til sortering. Trods de frivilliges indsats dagen efter, kunne et oplagt initiativ således være at indføre affaldssortering direkte på pladsen. Dette for at lette presset på de frivillige – og ikke mindst inspirere Kapsejladsens deltagere til selv at tage affære undervejs.

Nemt tilgængelige affaldsstationer med tydelige skilte kan opfordre til yderligere sortering i løbet af dagen.

- Vi frabeder, at folk har glasflasker med til Kapsejladsen, og derfor er deciderede glascontainere ikke til stede på pladsen – for ikke at opfordre til dette. Det sorteres bagefter, forklarer Alex Loesch, men anerkender også, at det kunne være en mulighed fremadrettet.

Men hvordan får man unge mennesker til at sortere affald, når bassen pumper, og promillen stiger?

URO optræder til årets kapsejlads.

- Jeg har bundet en affaldspose under min stol, hvor jeg samler mit skrald i løbet af dagen. Når jeg forlader min plads for at gå på toilettet eller andet, tager jeg posen med, så jeg kan nyde Kapsejladsen med god samvittighed. Jeg prøver på at gå mere op i miljøet, så selvom affaldet flyder omkring mig, sørger jeg for at samle op efter mig selv. Og det er en start, lød det fra en festglad ung fyr under årets kapsejlads.

Hans udsagn viser, at alle kan starte et sted. Når 30.000 mennesker samles, er det nødvendigt med systemer, der gør det nemt at omsætte gode intentioner til handling.

Det kræver dog tiltag, der motiverer den enkelte til at tage ansvar for eget affald. Hvis flere handler som den unge fyr, kan Kapsejladsen gradvist bevæge sig i en retning, hvor fest og bæredygtighed går endnu mere hånd i hånd – ikke kun via gensalg før og efter begivenheden, men også i løbet af dagen.

Da de to arrangører blev adspurgt, om de frivillige egentlig ønskede sig en mindre arbejdsbyrde – ved for eksempel at opfordre deltagerne til at sortere undervejs – lagde Alex Loesch til gengæld vægt på, at oprydningen i sig selv har værdi:

- Der er mange af de frivillige, der sætter enormt meget pris på oprydningen. Vi beder foreningerne om at sende fire af sted, og pludselig står hele bestyrelsen. Det handler om fællesskab, udtaler han.

Affaldet hober sig op i løbet af dagen.

En skraldepose for en madkupon

I Portugal har man under European Mobility Week (EMW), der finder sted hvert år i september, haft stor succes med initiativet ’Trips for Trash’. Her kan borgere aflevere sorteret affald og få en billet til offentlig transport som belønning – en såkaldt ’eco-exchange’.

Et lignende initiativ kunne eventuelt inspirere arrangørerne af Kapsejladsen: Deltagerne kunne aflevere en sæk med sorteret affald og til gengæld modtage en kupon til en madbod eller anden form for belønning. Dette kunne potentielt motivere en løbende oprydning, der fik deltagerne til at tage mere ansvar for netop oprydningen.

Arrangørerne kan med fordel overveje at samarbejde med lokale grønne aktører og lignende partnerskaber. For eksempel kunne lokale restauranter i Aarhus, der prioriterer økologi, lokale råvarer og vegetariske retter, overveje at donere et antal madkuponer til deres spisesteder for at bakke op om initiativet.

Bjarke Bruun Lauritzen deler faktisk ønsket om nye tiltag:

- Jeg håber på, at det til næste år kan komme igennem med genbrugskopper, fortæller han, og tilføjer, at genbrugskopper allerede bruges til efterfesten, men at det er en ekstern samarbejdspartner, der står for alt barsalg.

De studerende på AU er allerede vant til affaldssortering på gangene med undervisning.

Affald kan ikke sorteres, hvis det ikke kan smides ud

Ellen Trøst, studerende på AU, påpeger i sin kronik i Stiften: 'Måske er jeg bare en ung krænkelsesparat humanist med ondt i røven, men…', selv et forbedringspunkt ved årets kapsejlads: Mulighed for at bortskaffe hygiejnebind på festivaltoiletterne.

Under Kapsejladsen oplevede Ellen Trøst, at toiletterne hverken havde madamposer eller skraldespande, og toiletkummen blev derfor eneste mulighed.

Hygiejnebind i festivaltoiletter gør affaldssorteringen mere ressourcekrævende og skaber ikke-nedbrydeligt affald. Et enkelt tiltag kan ændre dette til næste års sejlads og give deltagerne bedre muligheder for korrekt bortskaffelse af bind og tamponer.

Ros til Kapsejladsen

Selvom der er mulighed for forbedringer, skal arrangørerne og alle de frivillige have stor ros for deres enorme indsats – særligt med oprydningen. Mandag morgen den 28. april var det slet ikke til at se, at der blot tre dage forinden havde været samlet 30.000 festglade mennesker i selvsamme park.

Der er ikke noget at sige til, at festen vokser år for år. Det er i sandhed et arrangement for og af studerende, som de to hovedarrangører udtrykker det.

- Vi prøver at efterlade parken pænere, end vi overtog den. Om det lykkedes, ved vi ikke. Men vi prøver, lyder det afslutningsvist fra Bjarke.

En ambition som understreger det store arbejde bag kulisserne.