Skovmus

Apodemus sylvaticus              

Beskrivelse

Skovmusen hører til de ægte mus, som er kendetegnet ved store ører og en relativt spids snude. Fra snude til halespids måler skovmusen op til 20 cm. Den er grå- eller gyldenbrun på ryggen og hvid på maven. Variationer ses primært i størrelsen. Skovmusen forveksles nemt med halsbåndmusen, som dog normalt er lidt større og har et tydeligt, gulligt halsbånd på brystet lige foran forbenene. Skovmusen har kun en lille, gylden plet. Et godt kendetegn er halens længde, som hos skovmusen er lidt kortere end kroppen, mens den hos halsbåndmusen er længere end kroppen. Endvidere er findestedet også en god indikator. Skovmus findes kun yderst sjældent i egentlig skov.

Udbredelse

Skovmusen er mere knyttet til kulturlandskabet end halsbåndmusen. Det er formentlig årsagen til, at skovmusen er udbredt på flere af de øer, hvor halsbåndmusen ikke forekommer. Det gælder fx Samsø, Læsø og Ærø. Den har formentlig bredt sig hertil ved menneskets hjælp, fx i laster med afgrøder.

Levesteder

Skovmusen er en typisk agerlands-art, som kan findes talrigt i dyrkede græsmarker, på overdrev og heder.

Biologi

Da skovmusen skal finde sin føde oven på jorden, er den nataktiv for at undgå prædation. Om dagen færdes den i underjordiske gangsystemer, som ofte går ganske dybt ned, især om vinteren. Uden for yngletiden er arten ikke specielt territorial. Den kan danne egentlige familiegrupper i de underjordiske huler. Ynglesæsonen strækker sig fra marts til oktober. Hunnerne kan i den periode få 2-4 kuld med hver 4-6 unger. Drægtighedstiden er 23-25 dage. Efter 3 uger kan ungerne klare sig selv.

Skovmusen er nærmest altædende. Den æder gerne plantefrø, i særdeleshed agern. Da den nedgraver depoter, kan den på den måde bidrage kraftigt til egens spredning. I det åbne land kan en stor del af føden bestå af nataktive insekter, orme og edderkopper.

Alle rovdyr spiser skovmus! Specielt når græs eller korn er høstet, er skovmusen pludselig synlig for angreb. I løbet af en uge efter høst kan bestanden blive reduceret med op til 80 %. Heraf tager rovdyr over halvdelen, mens udvandring til andre områder står for resten af tabet. Som åbentlandsart er skovmusen mere tilbøjelig til at vandre til nye lokaliteter end den mere skovbundne halsbåndmus.