Adfærd
Hvor færdes pindsvinet?
Pindsvin er meget almindelige i parker og haver. Pindsvin kan godt lide græsplæner, tætte hække, kompostbunker og bede med buske og stauder. Desuden bor pindsvin ofte ved menneskets boliger, enten under en busk ved husmuren, under et havehus, i et gammelt skur eller i en lade. I baggårde, hvor der er en smule bevoksning, kan man også møde et pindsvin.
På landet foretrækker pindsvin områder med spredte småskove, krat eller hegn, men de undgår store marker og store skove. Pindsvinet kan åbenbart bedst lide et blandet landskab med spredte træer og buske.
Hvordan meddeler pindsvin sig til hinanden?
Pindsvin bruger - så vidt man ved - mest dufte, når de meddeler sig til hinanden. Pindsvinet har forskellige duftkirtler, bl.a. ved munden, under fødderne og ved endetarmen.
To pindsvin. Foto: Sussie Pagh.
Væske fra duftkirtlerne afsættes i forbindelse med bl.a. afføring og parring, og når pindsvinet vandrer rundt i landskabet. Lugtene bruges til at afmærke et område og under parringen til at afmærke en hun. Lugte kan formentlig fortælle et pindsvin om andre pindsvins køn og alder, og om de er parate til at parre sig.
Pindsvin kan også sige lyde. Unger kan udstøde høje skarpe pibelyde, og hunnen kan udstøde en smældende lyd, når hun kalder på en unge. Desuden kan pindsvin fnyse og hvæse, når de bliver vrede.
Selvbespytning. Foto: Paul van Oosterhout
Mærkelig adfærd
Pindsvin har en mærkelig adfærd som kaldes "selv-bespytning". Pindsvinet udskiller store mængder spyt, som det smører ud over ryggen og på siderne af sig selv. Pindsvin selvbespytter bl.a., når det har lugtet eller tygget på noget, der lugter stærkt, fx en hundelort, en skrubtudse, noget græs eller en gammel sko. Både hanner, hunner og unger selvbespytter. De virker lidt ophidsede, når de gør det, ruller med tungen og vrider sig for at smøre spyttet ud over hele kroppen. Man ved faktisk ikke rigtig, hvorfor pindsvin selvbespytter. Måske gør den de for at forstærke deres egen personlige duft.