Rådyr
Capreolus capreolus
Beskrivelse
Rådyret er Danmarks mindste hjorteart. Hannen (bukken) har om sommeren en ret tynd og glat, rødlig pels. Om efteråret fældes sommerpelsen. Vinterpelsen er grå-brunlig og tyk. Hunnen (råen) er brunlig året rundt. Lammene har en fintplettet camouflagedragt. Partiet omkring halen (spejlet) er hvidt, og hårene her kan rejses, når dyret skræmmes. Det tjener som faresignal til artsfæller. Kun bukken har gevir, som hos råbukken kaldes for en opsats. Det første år har opsatsen som regel kun to sprosser (spidsbuk), mens ældre dyr har fire (gaffelbuk) eller seks (seksender). Opsatsen er vinteren igennem hårbeklædt med den såkaldte bast, der fjernes af bukken om foråret ved fejning på mindre træer.
Udbredelse
Rådyret findes overalt i landet. Bestanden er vokset betydeligt i perioden op til ca. 1990, hvorefter den har stabiliseret sig. Fremgangen skyldes formentlig en generel forøgelse af landskabets bæreevne, først i form af nye skovområder i Midt- og Vestjylland, senere især i form af forbedret fødegrundlag om vinteren med vinterafgrøder.
Levesteder
Rådyr er især talrige, hvor landskabet er en mosaik af skov og åbne, dyrkede eller uopdyrkede arealer. Fødesøgningen sker i perioder mest i skoven og nær skovbrynene, mens dyrene i sommerperioden også finder megen føde i agerlandet. Under forstyrrelse søger dyrene dækning i tæt skov eller hegn.
Aktivitetsområdets størrelse varierer fra en halv snes hektar til mere end 50, afhængigt af køn og fødetilgængelighed. De tætteste bestande findes på den gode jord, fx på Sjælland og i Østjylland.
Biologi
I sommertiden færdes rådyrene enkeltvis, bortset fra råer med lam, mens de i vinterperioden kan samles i større flokke (spring) på op til et halvt hundrede dyr. Omkring marts-april bliver bukkene territoriehævdende, og hen mod fødslen jager også råen andre hunner og sidste års lam bort. Bukkene markerer deres territorium ved at gnubbe opsatsen mod mindre træer (fejning) og ved duftmærker, der afsættes ved at skrabe i jorden.
Rådyret er en feinschmecker, hvad føde angår. Det bevæger sig i skridtgang under fouragering og nipper de yderste skud af træer, buske og urter. Herved får dyret de mest næringsrige og letfordøjelige plantedele. Om sommeren vælges ofte forskellige arter af urter, mens føden om vinteren er lyng, tynde kviste og brombærskud og om foråret bl.a. anemonens jordstængler. Bid på træer kan hæmme deres vækst og holde dem buskformede, indtil et skud når over bidhøjde. Rådyr kan gøre alvorlig skade i kulturer af fx løvtræer og nordmannsgran, såfremt der ikke hegnes.
Foto: © Naturhistorisk Museum