• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Kropslængde  voksen: 12-19 mm

Udbredelse, verden: Europa, almindelig i Nordeuropa

Udbredelse, Danmark: Hele landet

Andre navne: Almindelig hveps

Almindelig gedehams

Paravespula vulgaris               

 

Beskrivelse

Almindelig gedehams hører til gedehamsgruppen, hvoraf vi har ca. 10 arter i Danmark. Almindelig gedehams kendes på, at bagkroppen har gule og sorte striber med fire gule pletter og en ankerformet sort plet i panden mellem øjnene.

En anden gedehamsart, stor gedehams, kan blive 4 cm lang og kendes alene på størrelsen og på, at den nærmest lyder som en lille helikopter, når den flyver forbi.

Levesteder

Almindelig gedehams kan træffes overalt i skov, krat, hegn og ved bygninger.

Formering

Gedehamsdronningen, der er parret året før, anlægger et nyt hvepsebo ved at lave et lille, kugleformet bo. Æggene lægges i celler, der er formet af gennemtygget træmasse blandet med spyt, og larverne fodres med kød og bliver til arbejderhvepse. I løbet af forår og sommer producerer hunnen kun arbejdere, men sidst på sommeren udvikles dronninger og droner (hanner). Arbejderhvepsene har derefter ikke mere at lave i boet med yngelpleje, og samfundsstrukturen går hurtigt i opløsning. Det er kun de befrugtede dronninger, der overvintrer. Overvintringen sker fx i gamle humlebiboer, mellem blade og i brændestakke. Det sker ofte, at dronninger kommer ind i huse om vinteren sammen med pejsebrænde.

Biologi

Gedehamse hører til de første forårsbebudere, idet de overvintrende dronninger hurtigt skal finde et sted til et nyt bo, så snart der kommer lidt varme i luften.

Gedehamse blander gennemtyggede halvrådne træspåner fra stolper og lister med spyt til en papiragtig masse, som de bygger deres varmeisolerede etårige bo med. De udvider boet, efterhånden som der bliver pladsbehov. Boet anlægges i underjordiske hulrum, under lofter eller i udhuse og undertiden hængende frit. Det kan blive 30-60 cm bredt og indeholde op mod 6.000 individer.

Gedehamse forsvarer deres koloni og går til angreb på indtrængende fugle og andre dyr, der nærmer sig boet. Deres stik er meget ubehageligt, og arten kan sammen med honningbien betegnes som et af Danmarks farligste dyr. Stor gedehams skal man holde sig på lang afstand af, for dens stik fører nemt til hospitalsindlæggelse.

I sensommeren, når boet går i opløsning, slår gedehamsene sig på søde sager som syltetøj, frugt, øl m.v. Især i denne tid risikerer mennesker at blive stukket af nærgående hvepse. Gedehamsenes brod har kun små modhager. Derfor trækkes den ud igen og bruges mange gange.

Gedehamse lever af nektar og pollen, mens larverne fodres med insekter.

 

Foto: ©Naturhistorrisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev