• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: 22-27 cm

Vægt: 103 g

Vingefang: 39-42 cm

Yngleperiode: Juni

Antal æg/kuld: 5-7 æg/kuld

Antal kuld/år: 1 kuld/år

Rugetid: 14 dage

Ungetid: 13 dage i reden

Bestand: 2.000-5.000 par (2000)

Levealder (max.): 18 år

Udbredelse, verden: Store dele af Europa langt ind i Asien

Udbredelse, Danmark: Spredt over hele landet, men talrigest i Nordsjælland, Nordvestjylland og på Bornholm

Beskyttelse: Fredet

Fjender: Spurvehøg, duehøg, ugler, huskat m.fl.

Stand/trækfugl: Stand- eller strejffugl. Mange vintergæster nordfra

Stemme: Et hyppigt sjak-sjak. Sangen er et virvar af kvidrende lyde

Sjagger

Turdus pilaris 

 

Beskrivelse

Sjaggeren ligner i kropsform en stor solsort. Det er en stor, langhalet drossel, som nemt kendes på gråt hoved, brun ryg, grå overgump og et rustgult bånd på det plettede bryst. Det hyppige sjak-sjak-kald gør bestemmelsen nem.

Udbredelse

Sjaggeren yngler i hele Norge, Sverige og Finland og i et bredt bælte østpå gennem Asien næsten til Stillehavet. Desuden yngler den i en del af Vest-, Nord- og Centraleuropa med spredte bestande i bl.a. Frankrig og Storbritannien.

I Danmark blev sjaggeren første gang fundet ynglende i Dyrehaven nord for København i 1960. I 1970'erne blev de fleste ynglefugle fundet i Vest- og Nordvestjylland. De jyske fugle var muligvis af norsk herkomst. I 1980'erne fordobledes den nordsjællandske bestand flere gange. Indvandringen til Nordsjælland skete fra Sydsverige.

Levesteder

Sjaggeren yngler i både løv- og nåleskov nær lysninger eller åbent land. Omkring 1990 begyndte den også at yngle i flere af Københavns parker.

Biologi

Sjaggeren adskiller sig fra vore andre drosler ved at yngle i kolonier, der i det nordlige Skandinavien kan være på op mod 100 par. Årsagen til kolonidannelsen er, at sjaggerne foretrækker at søge deres føde i det åbne land. Her er der ingen steder at anbringe en rede, så de kan ikke som andre drosler forsvare et fødesøgningsområde med et redested. I stedet anbringer de rederne samlet på et egnet sted.

Der er fordele ved at yngle i kolonier, fx er der mange øjne til at holde øje med fjender og mange til at forsvare kolonien. Forsøger en rovfugl sig i en sjaggerkoloni, bliver den udsat for et kollektivt angreb med styrtdyk og risikerer at blive overdænget med ekskrementer. Der er eksempler på, at rovfugle er døde efter at have fået deres fjerdragt smurt ind, så de ikke kunne flyve.

Reden sidder ofte frit synlig i en grenkløft. I det hele taget gør sjaggerne i kolonien intet for at skjule deres tilstedeværelse. Der er en konstant kalden og syngen fra de mange kolonimedlemmer. Enlige sjaggerpar prøver derimod at undgå enhver form for opmærksomhed.

Sjaggerens sang er helt forskellig fra de andre droslers, som er kendetegnet ved kraftige fløjtemotiver. Hos sjaggeren er sangen et virvar af korte kvidrefigurer blandet med sjak-sjak-lyde. Baggrunden er muligvis, at sangen ikke skal bruges til at forsvare territoriet og derfor ikke behøver at indeholde vidtlydende, artstypiske motiver.

Om vinteren får Danmark besøg af et svingende antal sjaggere fra Nordskandinavien, mens vore egne ynglefugle formodes at blive i landet. I det åbne land ser man da flokke af sjaggere på jagt efter regnorme o.l. Sjaggere og solsorte konkurrerer i denne periode om føden, hvad enten det er nedfaldsæbler eller regnorme. Muligvis får Danmark hvert år et nyt tilskud af ynglefugle, fordi nogle af vintergæsterne vælger at blive i Danmark og yngle.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev