Ringdue
Columba palumbus
Beskrivelse
Ringduen er en stor, gråblå due med en hvid plet på siden af halsen og et hvidt bånd på tværs af vingen. De hvide bånd ses meget tydeligt, når ringduen flyver. Ungfuglene mangler den hvide plet på halsen. Når ringduen flyver op, høres der ofte nogle klaskende vingeslag.
Udbredelse
Ringduen er almindeligt ynglende i hele Danmark og udbredt i det meste af Europa, dog ikke i det nordligste Skandinavien. Udbredelsen strækker sig østpå ind i Rusland og sydøstpå i et bælte til Indien.
Levesteder
Ringduen er egentlig en skovfugl, men den er i de senere år vandret ind i mange andre områder, blot der er træer til reden. I skoven er ringduen meget sky og flyver op på stor afstand, mens den i byens parker kan gå og søge føde på en meters afstand af mennesker. Den er ligesom andre fugle, der er flyttet til byen, et godt eksempel på, at fugles adfærd kan ændres med erfaringen. I byerne er der ingen farer. Derfor er der ingen grund til at bruge tid og energi på at flygte i tide og utide.
Ringduen har været i fremgang siden midten af 1800-tallet, da man begyndte at tilplante de jyske heder. Det gav nye redesteder og fødesøgningsområder for ringduerne.
Biologi
Ringduehannens fem-leddede kurren høres store dele af året. Samtidig kan man se ham flyve sin buede imponereflugt, hvor han med klaprende vingeslag stiger stejlt op, for derefter at glide nedad med udbredte, stive vinger.
Ringduens rede er noget af det simpleste, man kan forestille sig. Den består af grene og kviste, der mere eller mindre tilfældigt kommer til at danne en løs, flad bund, som æggene lægges på. Ofte er bunden så løs, at man nedefra kan se æggene igennem den. Hannen skaffer redematerialet, mens hunnen står for redebygningen.
I blandingsskove anbringer ringduerne de tidligste reder i nåletræer, da de er bedre skjult her, så længe løvtræerne endnu ikke har fået blade. Man har også konstateret, at mange ringduer bygger rede i umiddelbar nærhed af rovfuglereder, især tårnfalkereder. Således ynglede et ringduepar ved Skejby Sygehus for et par år siden på taget af en tårnfalkekasse med ynglende tårnfalke. Ideen er, at min fjendes fjende er min ven.
Mange æg og unger mistes til rovdyr. I Danmark har krager, husskader og skovskader ansvaret for 60 % af de plyndrede reder. Husmår og egern står for omkring 30 %, mens resten udføres af rovfugle. Det må ikke glemmes, at de rent hvide dueæg gør det vanskeligt at skjule reden fuldstændigt. Ringduen kompenserer for det store tab ved den usædvanligt lange yngleperiode og de mange yngleforsøg.
Begge køn ruger. Ungerne fodres i den første tid efter klækningen med den såkaldte duemælk, der afsondres i forældrenes kro og gylpes op i ungernes næb. Senere får ungerne opblødte frø og lignende.
Voksne ringduer lever af planteføde som frø, bær og knopper og ses ofte søge føde på græsplæner og marker.
Noget tyder på, at en større andel af ringduerne, som yngler i byerne, bliver i Danmark om vinteren, mens en god del af de øvrige trækker mod syd til overvintringsområder i Vesteuropa. I vinterperioden får Danmark til gengæld besøg af store flokke af skandinaviske ringduer.
Foto: © Naturhistorisk Museum