• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • THE HERDS
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
      • Ny digital bæverinstallation
    • Udstillinger
      • Fremtidsmennesket
      • BEETLES!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Mette Rønnau
        • Niels Sejr Schriver
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: Han: 90 cm, hun: 120 cm

Vægt: 10 kg

Drægtighed: 18-22 måneder

Antal unger: Føder 6-12 unger, 1 kuld hvert andet år

Levetid (max.): 24 år, rekorden er dog 75 år

Føde: Primært sild og torskefisk, også blæksprutter, rejer, krebsdyr

Bestand: Meget almindelig, men i tilbagegang

Udbredelse, verden: Store dele af verdenshavene

Udbredelse, Danmark: Nordsøen og Skagerrak

Beskyttelse: Ingen, heller ikke mindstemål

Anvendelse: Meget populær spisefisk, bl.a. som discount-hajfinnesuppe, fiskeolie m.m., bruges også som laboratoriedyr

Fjender: Større hajer, spækhugger, sæler, søløver m.fl.

Pighaj

Squalus acanthias                    


 

Beskrivelse

Almindelig pighaj er en af verdens almindeligste hajer. Den kendes især på, at der foran hver af de to rygfinner sidder en stor, spids pig. Piggene er formodentlig ikke giftige. De højst ubehagelige sår, der kommer efter nærkontakt med en pig, skyldes snarere et angreb af bakterier.

Ellers er pighajens udseende som prototypen på en haj: grålig ryg og sider, lys bug, torpedoformet krop med spids snude og asymmetrisk halefinne. Munden sidder på undersiden af hovedet, og gebisset består af fem rækker, hver med 24-28 skarpe tænder.

Huden er besat med utallige små hudtænder, der alle vender bagud. Hudtænderne er med til at mindske hajens vandmodstand – og huden kan blive til et fortrinligt stykke sandpapir!

På undersiden af snuden er pighajen tæt besat med små, sorte prikker, kaldt Lorenzini-ampuller. De er hajens sjette sans, den elektriske følesans. Enhver arbejdende muskel, fx et hjerte, frembringer et lille elektrisk felt, som pighajen kan registrere. Det er en uhyre effektiv sans. Pighajen kan fx registrere en nedgravet fisk på 30 meters afstand.

Der er tydelig kønsforskel. Hos hanner er bugfinnerne omdannet til to markante parringsorganer, som hunner selvsagt mangler.

Pighajen er udrustet med en enorm lever. Op til 20 % af kroppen kan udgøres af leveren. Den store, olieholdige lever menes at være specielt udviklet til at give hajen opdrift, og dermed kompensere for den manglende svømmeblære.

Udbredelse

Almindelig pighaj findes i spredte bestande i tempererede og subarktiske farvande på både den nordlige og den sydlige halvkugle. Den kommer sjældent tættere på Danmark end Nordsøen og Skagerrak.

Levesteder

Pighajen lever på 10-200 meters dybde, men den kan gå helt ned til 1500 meter. Om sommeren kan den komme helt ind under land, så den kan fanges med stang af lystfiskere.

Pighajen holder primært til på blød bund i såvel oceanerne som kystnært i vandtemperaturer på 6-15° C.

Den er en udpræget vandrer, som gerne tager turen tværs over de store oceaner. En pighaj, der blev mærket ud for staten Washington, dukkede syv år senere op ved Japan efter en svømmetur på 6.500 km over Stillehavet.

På vore breddegrader er der flest pighajer ved Shetlandsøerne om sommeren, mens de om vinteren flytter hovedkvarteret til farvandet ved Norge.

Biologi

Pighajen er en stimefisk, der ofte optræder i endda meget store stimer på op til 20.000 fisk. Tit består stimerne af enten hunner, hanner eller teenagere, men blandede flokke ses også.

Almindelig pighaj har indre befrugtning. Hannen overfører sin sæd direkte til hunnen via sine to parringsorganer. De befrugtede æg ligger frit i æggelederen, for hunnen har ingen livmoder. Drægtigheden varer 18-22 måneder, og dermed er pighajen – sammen med elefanten – indehaver af rekorden for drægtighedslængde blandt hvirveldyr.

I vores del af verden føder almindelig pighaj sine unger om vinteren. Arten vokser særdeles langsomt og bliver sent kønsmoden. Hanner er ca. 10 år og hunner ca. 12 år gamle, før de kan yngle. Heldigvis bliver pighajer også relativt gamle, så selvom de kun får ganske få unger hvert andet år, når de alligevel at sætte tilstrækkeligt med afkom i verden til at sikre artens beståen. Desværre er der verden over en enorm kommerciel interesse for hajer til konsum og medicin, så bestanden af pighaj er som alle andre hajbestande i voldsom tilbagegang.

Pighajen er konstant på jagt efter føde. Den kaldes også havets ulv, idet en stime pighajer leder tankerne hen på et kobbel jagende ulve. Den lever mest af sild og forskellige torskefisk som torsk og sej samt andre, mindre stimefisk. Men også hvirvelløse dyr som blæksprutter, rejer, krebsdyr og vandmænd er på menukortet.

I Danmark gider vi ikke spise noget så kedeligt som pighaj – det går straks bedre, hvis vi kalder den for ”kongeål”. I England sælges den under betegnelsen ”rock salmon” som fish & chips, og i Tyskland som ”havål”. Så bare man giver den et tillokkende navn, er alle glade, undtagen måske pighajen!

 

Foto: Rick Starr, NOAA/CBNMS

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev