Live frygtmåling og hvorfor vi elsker gys
KOM MED TIL FOREDRAG MED MATHIAS CLASEN
29. oktober 2025 kl. 19:00-20:00
Hvorfor opsøger vi gys og gru – og hvad får vi egentlig ud af det? Hvorfor nyder så mange mennesker horrorfilm, haunted houses og andre skræmmende oplevelser, især i oktober? Kom til Det Gode Gys – Live frygtmåling og hvorfor vi elsker gys.
Onsdag d. 29. oktober præsenterer Mathias Clasen ny, banebrydende forskning i såkaldt rekreativ frygt – altså den slags frygt, vi frivilligt kaster os ud i for fornøjelsens skyld. Med afsæt i eksperimenter fra blandt andet Danmarks mest uhyggelige haunted house og i data fra tusindvis af horrorfans undersøger han, hvordan det gode gys virker på krop og sind. Publikum får et fascinerende indblik i, hvordan frygt kan være både sjovt, sundt og socialt – og hvorfor Halloween måske snarere bør fejres med åbne øjne end med lukkede.
Mathias nøjes ikke blot med at fortælle om frygt. Han demonstrerer det også på scenen ved hjælp af VR og (frivillig) deltagelse fra publikum i en live frygtmåling – det bliver ikke kedeligt!
Aftenen starter med gratis velkomstdrinks, hvorefter foredraget med Mathias Clasen begynder. Der vil være en lille pause undervejs, hvor man kan forsyne sig med snacks samt kolde og varme drikkevarer i museumscaféen.
BEMÆRK:
Billetten er eksklusiv entré til museet. Entrébillet til museet er ikke et krav for at deltage – men kan tilkøbes ved ankomst hvis ønsket.
Billetter købes via. SafeTicket og kan findes herunder: