Zebraedderkop
Salticus scenicus
Beskrivelse
Zebraedderkoppen hører til gruppen springedderkopper, som er kendetegnet ved store fremadrettede øjne, der bruges til at finde et bytte. Springedderkopper spinder ikke et fangnet, men går aktivt på jagt efter bytte. De er små, iøjnefaldende stribede, kompakte edderkopper med kraftige, korte ben. Zebraedderkoppen har navn efter de gråhvide striber på den mørke, nærmest sorte bagkrop. Også benene har gråhvide hår.
Udbredelse
Zebraedderkoppen er almindelig udbredt i Danmark og i alle vore nabolande. Der findes flere lignende, men sjældnere arter i Danmark.
Levesteder
Zebraedderkoppen forekommer både udendørs på mure, plankeværker m.v., og inden døre i vindueskarme. Den ses hyppigst på solbeskinnede steder.
Biologi
Zebraedderkoppens fremragende syn gør, at den er usædvanlig god til at bedømme afstand til et bytte. Den kan opdage et insekt på 30 centimeters afstand, hvis det bevæger sig. Ligesom en kat lister den sig forsigtigt ind på byttet for til sidst at springe på det og overmande det. Zebraedderkoppen kan springe op til 10 cm. Foregår denne jagt på en lodret mur, ser det helt vanvittigt ud, at edderkoppen pludselig kan finde på at springe ud i luften for straks efter at lande på en flue på væggen eller efter at have fanget et insekt i luften. Denne akrobatik er mulig, fordi edderkoppen hele tiden har en sikringstråd fæstet til væggen. Det er altid spændende at følge en zebraedderkop på jagt på en solvarm væg.
Zebraedderkoppen bevæger sig normalt i små, rykvise bevægelser. Hannen foretager karakteristiske siksak-bevægelser foran hunnen inden parringen. Hunnen anbringer æggene i et ægspind i en sprække eller en revne. Ægspindet bevogtes, og hunnen passer på ungerne, indtil de kan klare sig selv. Zebraedderkoppen overvintrer som voksen under bark, sten m.v. eller indendørs, hvor man ofte kan se den i marts-april i vinduer eller potteplanter. Som mange andre edderkopper bygger zebraedderkoppen en retræte under bark, sten, mellem brædder m.v. Hannen kan kendes på de store, fremadrettede chelicerer (mundlemmer). Chelicererne bruges af hannerne, når de skal afprøve hinandens styrke.
Foto: © Naturhistorisk Museum