Mejeredderkop

Pholcus phalangioides            

Beskrivelse

Mejeredderkoppen hører til gruppen mejeredderkopper, der bygger et underligt, primitivt og ustruktureret løst net af alarm-fangtråde. Arten har en lang grålig, cylindrisk bagkrop og meget lange, tynde ben, som gør, at den minder om en mejer.

Udbredelse

Mejeredderkoppen er udbredt overalt i varme områder i verden og overalt i Danmark.

Levesteder

Mejeredderkoppen lever i huse, især under loftet, hvor der er varmest.

Biologi

Mejeredderkoppen er Danmarks største edderkop med hensyn til den afstand, benene spænder over, ca. 10 cm. Arten blev første gang konstateret i et pakhus i København i slutningen af 1800-tallet, men først omkring 1960 begyndte den for alvor at blive almindelig overalt inden døre i vore huse.

Mejeredderkoppen begynder typisk med at spinde et ustruktureret spind under loftet, men den kan herefter finde på at gå nedad i huset og endog invadere kældre m.v. Den kan helt fortrænge andre edderkopper som fx husedderkopper. Arten er blevet en sand plage i mange huse.

Mejeredderkoppen kan sætte sig selv og nettet i voldsomme bevægelser. Unge dyr af mindre størrelse kan endog gøre sig selv usynlige på denne måde. Undertiden sætter mejeredderkopper sig med benene spredt ud til alle sider. Måske kan de opfange små vibrationer i underlaget og på den måde opdage, om der er et bytte i nærheden.

Med de meget lange ben kan mejeredderkopper nemt fange og omspinde et bytte. Som føde synes de at foretrække artsfæller og andre edderkopper. Man kan få det indtryk, at de kan holde sig i live ved at æde hinanden.

Mejeredderkoppen er et godt eksempel på en sydeuropæisk art med en usædvanlig spredningssucces i Danmark i de seneste årtier, måske som følge af klimaforandringer i forening med den livlige rejseaktivitet mellem Nord- og Sydeuropa, hvor der nemt kan komme små edderkopper med hjem i bagagen.

Foto © Naturhistorisk Museum