• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta

 

Længde (voksen): 7-20 mm

Antal æg/kuld: Lægger æg enkeltvis eller i små klumper, som overdækkes med jord.

Føde: Organisk materiale som blade, halvrådne grene m.v.

Bestand: Almindelig

Udbredelse, verden: Det meste af Vesteuropa, sydpå til Spanien og Italien, østpå til Polen, nordpå til det sydlige Norge og sydvestlige Sverige.

Udbredelse, Danmark: Primært på bedre jorde med muldbund og lidt kalk. Synes at mangle i Vestjylland på sandet jord.

Fjender: Virus, bakterier samt mider og løbebiller.

Kugletusindben

Glomeris marginata

Beskrivelse

Kugletusindbenet kendes på den glinsende sorte farve og på, at den ruller sig sammen til en kugle ved berøring. Denne egenskab har den til fælles med kuglebænkebideren, som har samme farve og størrelse og lever de samme steder. Kugletusindbenet kendes fra kuglebænkebideren på de gule kanter på hvert led (heraf artsnavnet marginata = omgivet af en kant). Er man i tvivl, kan man tælle antallet af benpar på hvert led. Ligesom andre tusindben har kugletusindben 2 par ben på alle led, bortset fra de tre forreste, mens bænkebidere kun har et par ben på hvert kropsled. Kugletusindben er især aktive om natten.

Levesteder

Da kugletusindben har indlejret kalk i det ydre skelet, forekommer den kun i egne af Vesteuropa, hvor der findes kalk i jorden.

Kugletusindben lever af organisk materiale som blade, nedbrudte grene m.v. og findes derfor i løvskove, især bøge og egeskove.

Biologi

Kugletusindben tilhører de såkaldte nedbryderorganismer, der er uhyre vigtige, idet døde blade, grene m.v. uden dem ville hobe sig op i naturen. Kugletusindben er ikke kostforagtere. Næsten alle former for dødt eller døende plantemateriale spises, men blade i løvskov synes særligt tillokkende. Da tusindbenene kan forekomme i antal på flere hundrede pr. kvadratmeter, har de stor betydning for nedbrydningen af de blade, der falder til jorden om efteråret. Tusindbenene gnaver bladene i småstykker, som derved bliver tilgængelig føde og levested for en lang række andre organismer, fx mider, springhaler og bænkebidere. Det har endvidere vist sig, at alle disse organismer tillige virker som klækkeanstalt for specifikke, "gode" bakterier og svampe, hvorved de har stor betydning for den balance, der er mellem gavnlige og skadelige svampe og bakterier i jordbunden.

Parringen hos de fleste tusindben er kompliceret og begynder med, at hannen kravler op på siden af hunnen. Hos kugletusindben sker sædoverførslen til hunnen ved, at hannen samler en lille klump jord op med kæberne og former den som en kugle. Han sprøjter en portion sæd i jordklumpen, som herefter føres bagud fra ben til ben og placeres i hunnens kønsåbning.

Af de nyklækkede æg kommer et 3 benet larvestadie. Det forvandles efter et døgn til et 8 benet larvestadie osv. For hvert senere hudskifte øges antallet af ben. Hos nogle tusindben er der op til 15 hudskifter. Kugletusindbenet har normalt 11 kropsled med i alt 17 19 benpar, alt efter om det er en han eller en hun.

Tusindben er kendt for at kunne udskille et ildelugtende eller endog giftigt sekret (hos nogle arter bl.a. den farlige gift cyanid) fra porer på hvert kropsled. Hos kugletusindben ligger de udskillende kirtler på ryggen af hvert led. Sekretet er formentlig et forsvar mod fjender som fx løbebiller.

 

Foto © Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev