Iberisk skovsnegl

Arion lusitanicus                        

Beskrivelse

Iberisk skovsnegl er en såkaldt nøgensnegl, dvs. en snegl uden hus. Den er i slægt med de velkendte arter, sort skovsnegl og rød skovsnegl. Iberisk skovsnegl bliver som voksen 7-15 cm lang, altså lidt mindre end sort skovsnegl, der bliver 8-18 cm, og rød skovsnegl, som kan blive 10-20 cm. Iberisk skovsnegl er oftest ensfarvet mørkebrun eller brunrød, men den brune farve kan variere meget - fra mørkt til lys brun gennem alle nuancer. Andre farveformer er kendt fra udlandet. Unge snegle er lyse og kan have mørke bånd på siden. De voksne snegle fremstår mørkere med matte, udvaskede eller afblegede farver. En sikker artsbestemmelse kan kun ske ved en nærmere undersøgelser af kønsorganerne.

Udbredelse

Arten blev oprindeligt antaget at stamme fra den iberiske halvø (Spanien og Portugal), heraf det danske navn. Herfra har den spredt sig over store dele af Vest- og Mellemeuropa gennem 1960'erne og 1970'erne. Den har været kendt i Danmark gennem flere år, men først i 1997 var der masseforekomster på Bornholm og mange steder i det øvrige land. I Sverige har man haft iberisk skovsnegl siden 1975 og i Norge siden 1988.

På den iberiske halvø optræder sneglen ikke som skadedyr. Nyere undersøgelser viser, at kønsorganerne hos portugisiske eksemplarer af iberisk skovsnegl afviger fra de central- og vesteuropæiske eksemplarers. Arten, som findes i Danmark, er ifølge nyere undersøgelser kun kendt fra Central- og Vesteuropa, hvorfor navnet iberisk skovsnegl er lidt uheldigt. Dens latinske navn skulle så være Arion vulgaris og ikke Arion lusitanicus. Imidlertid er der stor usikkerhed om slægtskab og navngivning hos de store Arion-arter. Der skal flere undersøgelser til for at klarlægge den iberiske skovsnegls indvandringshistorie.

Iberisk skovsnegl blev registreret i Østrig først i 1970'erne, i Holland i 1988, i Østtyskland i 1991, i Sverige i 1975 og i Norge i 1988. I Danmark blev iberisk skovsnegl officielt registreret i 1991, men den har sandsynligvis levet upåagtet i landet i en årrække. Iberisk skovsnegl menes at være spredt i forbindelse med transport af planter. Sneglene spredes først og fremmest ved transport af jord, planter, stiklinger og kompost, hvor æg og unger kan findes i stort antal. Kompostbunker udgør en vigtig kilde til opformering af sneglene.

Levesteder

Iberisk skovsnegl foretrækker at søge føde i køkkenhaver og prydhaver samt på åbne arealer med lav plantevækst, gerne i nærheden af fugtige områder. Sort skovsnegl og rød skovsnegl holder hyppigere til i skovområder.

Biologi

Iberisk skovsnegl har en enårig livscyklus i Danmark. Sneglene er hermafroditter (tvekønnede) og kan derfor gensidigt befrugte hinanden under en parring. Man mener, at selvbefrugtning også kan finde sted. Hver snegl lægger i løbet af sit liv ca. 400 æg i klumper på 20-30, fx i hulrum i jorden, under blade, der ligger hen over jorden, og i kompost- og affaldsbunker. Æggene, der er mælkehvide og kugleformede med en diameter på 3-4 mm, klækkes efter 3-4 uger. Voksne snegle, der har lagt æg, dør inden vinteren.

Unge snegle i alle aldre fra nyklækkede til næsten kønsmodne overvintrer i kompostbunker eller på beskyttede steder. De er fundet i hulrum mere end 10 cm nede i jorden. Om foråret kommer de frem i april-maj, afhængigt af temperaturen. Svenske undersøgelser har vist, at udviklingen fra nyklækket til voksen tager 4-5 uger for de individer, der klækkes om foråret og sommeren.

Milde vintre og fugtige, regnfulde, varme somre fremmer sneglenes muligheder for at overleve og formere sig i stort antal. Sneglene er normalt nataktive, men træffes dog også om dagen i fugtigt vejr. I langvarige tørkeperioder dør en stor del æg og unger, hvilket kan reducere sneglebestanden betydeligt. Masseforekomster af iberisk skovsnegl i 1997 og 1998 har forårsaget voldsomme skader i private haver over store dele af landet. Mange steder har man morgen og aften indsamlet og aflivet flere hundrede snegle. Alvorlige skader i planteskoler og landbrugsafgrøder er observeret i Østrig, men endnu ikke her i landet. Sneglene er altædende. Stort set alle typer planter kan skades.

Iberisk skovsnegl har en aggressiv og delvis kannibalistisk adfærd. Sneglene benytter lugtesansen til at finde føde og tiltrækkes af stærke, rådne lugte. De æder blandt andet ådsler og hundeekskrementer, ligesom planter med stærk duft ofte ædes først.

Foto © Naturhistorisk Museum