• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: Max. 21 cm fra pandetornens spids til haleviftens bagkant, normalt 12-16 cm

Længde af larve: Max. ca. 8 mm

Vægt: Max. 500 g, normalt 150 g

Parringsperiode: Efteråret

Drægtighedstid: Hunnen bærer på æggene hele vinteren

Æglægning: Efteråret

Antal æg/kuld: 50-350

Antal kuld/år: 1

Rugetid: ½ år

Ungetid: 3-7 år

Føde, voksen: Altædende

Føde, larve: Plantemateriale

Levetid: 5-15 år

Udbredelse, verden: Udbredt i Europa

Udbredelse, Danmark: Gudenåen og Susåen, desuden mange stillestående vande

Beskyttelse: Fredningstid og mindstemål

Anvendelse og konsum: Velsmagende, genstand for et stort fiskeri

Fjender: Odder, ål, knude, gedde, aborre, skarv, hejre, ørred, ænder

Andre navne: Europæisk krebs eller blot krebs

Flodkrebs

Astacus astacus                        

Beskrivelse

Krebsen ligner en lille hummer. Klosaksene er dog ikke så massive. Følehornene er kortere end kroppens længde. Der er en tydelig forskel på hanner og hunner. Hunnen har en forholdsvis meget bredere hale end hannen. Hannen har en ydre dobbeltpenis. Skallen er normalt sort/brunlig til blålig. Den røde farve kommer først, når krebsen koges.

Udbredelse

Udbredelsen i Danmark er meget dårligt kendt. Det vides dog, at flodkrebsen er udbredt i Gudenåen og Susåen. Herudover findes den i mange stillestående vande. Krebsebestanden er gået meget tilbage på grund af en svampesygdom, der stammer fra indførte krebs fra Nordamerika. Mange steder er de indfødte, europæiske arter blevet totalt udryddet af denne sygdom. Til erstatning er der indført amerikanske arter, især signalkrebs.

Levesteder

Krebsen kræver rent og iltrigt vand. Der skal også være adgang til gode dagskjul som fx store sten og faste brinker, som krebsen kan grave en gang ind i. Her kan den kan opholde sig om dagen.

Biologi

Flodkrebsen er nataktiv. Den forlader sit dagskjul og kryber forlæns omkring, ikke baglæns som en krabbe. Hvis den bliver forskrækket, kan den svømme meget hurtigt ved at smække halen ind under sig.

Flodkrebsen er altædende, og især de yngre spiser meget friskt og henfaldende plantemateriale. Væksten er ikke særligt hurtig. Flodkrebsen bliver først kønsmoden i en alder af 3-7 år, når den er 7-8 cm lang. Den har en ret veludviklet yngelpleje, men når ynglen har forladt moderen, ender mange som bytte og bliver ofte ædt af andre krebs.

Flodkrebs har som andre krebsdyr en springvis vækst. Det skyldes, at dens ydre kalkskelet ikke kan udvide sig. Hvis krebsen vil vokse, er den derfor nødt til at skifte skal. Når krebsen er krøbet ud af den gamle skal, er den nydannede stadig helt blød. Man kalder da krebsen for en "smørkrebs". Det varer nogle dage, før den nye skal er stivnet. I denne periode er krebsen meget sårbar over for angreb fra bl.a. artsfæller. Mens den nye skal er blød, optager krebsen en mængde vand, så den nye skal udvides og bliver meget større end den gamle. Man skal derfor aldrig tage en krebs, der lige har skiftet skal, da den ikke indeholder ret meget kød.

 

Foto: Dragon 187/Wikimedia Commons

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev