Ålegræs

Zostéra marina

Beskrivelse

Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i danske fjorde og kystområder. Den er flerårig og lever udelukkende i havet.

Ålegræs ligner græs og kan vokse i meget tætte bevoksninger. Fra en grenet jordstængel i havbunden vokser lange, friskgrønne blade. For enden af rodstænglen dannes de blomstrende skud. Blomsterne sidder inde i en hinde, og heller ikke blomsterne kommer ud af vandet. Blomstring og bestøvning er meget særpræget og ligner ikke andre planters.

Blomsterne sidder samlet i et skud på enden af jordstænglen. De enkønnede, bittesmå blomster sidder omgivet af en tynd hinde skiftevis i to rækker i en kolbe.

I havbunden har ålegræs en forgrenet jordstængel, der blot er 2-5 mm tyk. Fra jordstænglen vokser smalle, græslignende blade, 4-12 mm i bredden og fra 30 til 120 cm i længden (dog op til 200 cm). Bladene har 5-11 strenge, der løber sammen i spidsen af bladet.

Om efteråret skylles meget ålegræs op på stranden, hvor det ligger tørt, krøllet og sort i tykke volde. På disse volde vokser der mange enårige planter.

Udbredelse

Ålegræs er kendt fra alle kystområder i Danmark med undtagelse af enkelte strækninger langs Jyllands vestkyst. Det kan være meget almindeligt i nogle områder, men rammes med års mellemrum af sygdom som udsletter store dele af bestanden. I de senere år har stigende næringsstofbelastning af de indre danske farvande også været et problem på grund af skygning fra algerne.

Levesteder

Ålegræs gror i tætte bestande på havbunden. Det kan gro i sandbund, men foretrækker dyndet bund fra laveste tidevandslinje og ud til 5-10 meters dybde. Den tåler både saltvand og brakvand.

De tætte ålegræsskove er hjemsted for et rigt dyreliv med fisk, snegle, muslinger og krebsdyr, ligesom de er opvækstområde for fiskeyngel. Hvis ålegræsset forsvinder i et område, har det stor betydning for alle andre levende organismer i området.

Ålegræs findes langs alle vore kyster, bortset fra Vestkysten nord for Vadehavet. De tætte skove af ålegræs er en meget vigtig del af havets økologi.

Hvor godt ålegræs trives afhænger først og fremmest af, hvor klart vandet er. I områder, hvor algevækst nedsætter lysmængden, trives ålegræsset ikke så godt som i klart vand. Tætheden i ålegræssets bestande aftager også med dybden.

I 1930’erne blev ålegræsset angrebet af en svampesygdom, der hærgede bestandene i Atlanterhavet og Nordsøen og bevirkede, at ålegræsset forsvandt fra store områder. Ålegræsset i brakvandsområderne gik til gengæld fri. Bestandene har siden rettet sig igen, men er næppe vendt tilbage til det oprindelige omfang.

Ålegræsset var før den store epidemi af afgørende betydning for knortegæs, som dengang levede næsten udelukkende af ålegræs. Da ålegræsset forsvandt, døde store dele af knortegæssene enten af sult, eller de blev skudt, når de søgte op på land efter føde. Nu er bestanden af knortegås atter god, dels fordi den har lært at spise andet end ålegræs, men også fordi den siden 1972 har været totalfredet.

Formering

Ålegræssets blomstring sker under havets overflade. Blomsterne er enkønnede, og både hanner og hunner findes på samme plante. Han-blomsten består kun af en støvdrager med to støvknapper i spidsen. Hun-blomsten har kun en støvvej med to, stive støvfang. De sidder i to rækker, side om side i en blomsterstand, omgivet af en hinde. Denne hinde er i virkeligheden bladskeden på det nærmeste blad. Under blomstringen rager støvknapper og støvfang ud gennem en åbning.

Støvkornene (pollen) hos ålegræs er meget specielt udformede. De er hele 2 mm lange, hvilket er enormt i forhold til andre blomsters, men kun 8 tusindedel millimeter tykke. De frigives i små skyer fra han-blomsterne, og da de er lettere end vand, stiger de opad. På deres vej kan de fine tråde blive viklet omkring de stive støvfang på hun-blomster højere oppe i det blomstrende skud.

Man ved ikke meget om ålegræssets frøsætning, spredning og spiring. Efter frøsætningen dør det blomstrende skud, og frøene spredes i vandet.

Ålegræs formerer sig også vegetativt ved udløbere. Det kan meget vel være den mest effektive formeringsform.

Anvendelse

Ålegræs, der skyller op på stranden i store mængder, har været anvendt til at tække tage med, hvilket man stadig kan se på Læsø. Det tørre ålegræs har også været brugt til isolering, som dække på kuler til fx roer og rodfrugter samt som fyld i madrasser. Ålegræs bruges endvidere til jordforbedring i fx køkkenhaver.

Planten blev under anden verdenskrig forsøgt anvendt som erstatning for tobak i ”cigarer” af mærket Zostera. Man kan forstå på folk, der har prøvet det, at det var slemt. Meget slemt!

Foto: © Naturhistorisk Museum