Tagrør

Phragmites australis

Beskrivelse

Tagrør er en flerårig, 1-4 m høj sumpgræs. Det er den største græsart i Norden. Jordstænglen er tyk, rigt forgrenet og udbredes i store flader. Jordstænglerne er som regel underjordiske ud til 2,5 meters vanddybde, men kan også udbredes overfladisk og vokse med en imponerende hastighed på 10 cm i døgnet. Disse jordstrygende udløbere kan blive overraskende lange. Der er målt op til 11 meter lange jordstrygere på Sprogø.

Selve strået er først grønt, senere gulbrunt. Bladene sidder ofte ensidigt på strået, væk fra vinden. Bladene er grønne med et gråt anstrøg, glatte og op til 40-50 cm lange. På unge skud står bladende lige ud fra strået. Med tiden bliver de mere hængende. Bladskeden er åben, idet skedehinden kun består af en hårkrans.

Om vinteren kastes bladene, og stråene står tilbage med den modnende top.

I det tidlige forår (marts-april) bryder de nye skud frem af rodstænglerne. Tagrøret vokser langsomt hen over sommeren og når først sin fulde længde, når blomstringen sætter ind i august.

De døde strå kan stå til langt hen på foråret, og stubbene kan være et par år om at forsvinde helt.

Tagrør danner store, ensartede bevoksninger, der kan strække sig over anseelige arealer som rørsumpe eller rørskove. Rørskovene har deres eget dyreliv, og flere fuglearter er i Danmark så nært knyttet til tagrør, at de har fået navn efter det, fx rørdrum, rørsanger, rørhøg, grønbenet rørhøne og rørspurv.

Udbredelse

Tagrør er udbredt over hele Danmark og findes i øvrigt overalt i verden, bortset fra polerne.

Levesteder

Tagrør er knyttet til vand. Det findes først og fremmest ved søer, åer, strandsumpe og strandenge, men kan også vokse på land, hvor der er vandførende lag tæt ved jordoverfladen. Her ses tagrør som markukrudt og langs veje. Arten kræver en del næring og trives derfor ikke i sure og næringsfattige søer. Tagrør er meget almindelig i ferskvand, men tåler også noget salt og kan derfor findes i fjorde og langs brakvandskyster.

Formering

Tagrør blomstrer ret sent på sommeren med en stor, rigt forgrenet top. Blomsterne er samlet 2-6 i småaks på hængende grene. Farven på yderavner og dækblade giver blomsten et glinsende brunviolet skær. Ved blomstringen i sensommeren træder lange, hvide silkehår frem og giver bevoksninger af tagrør et sølvagtigt skær.

Tagrør bestøves af vinden. Frøsætningen er i reglen dårlig i Danmark, og den primære formeringsform sker vegetativt ved lange udløbere. Frøene modnes i januar-februar. De spredes kun meget lokalt, når de stive, tørre strå svajer for vinden. Over længere afstande sker spredningen hovedsageligt ved at afbrækkede jordstængler flyder med strømmen.

Anvendelse

Tagrør anvendes fra gammel tid til tækning af tage. Stråene høstes efter modning og tørres i bundter. Høstarbejdet foregår om vinteren, gerne når rørsumpen er tilfrosset. Et godt stråtag kan holde 50-60 år. Tidligere var der en stor produktion her i landet, og mange huse på landet var tækket med rør.

Tagrør anvendes også i rodzoneanlæg. Her renser man spildevand ved at lede det gennem en tæt bevoksning af tagrør. Derved optages næringsstofferne fra vandet. Rensningen er effektiv for almindeligt, nedbrydeligt husholdningsspildevand.

Tagrør kan også anvendes til fremstilling af gulvmåtter. De blev tidligere også anvendt som underlag for pudsning af vægge.

Foto: © Wilhelm Fabricius