• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • THE HERDS
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • Fremtidsmennesket
      • BEETLES!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Mette Rønnau
        • Niels Sejr Schriver
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Plantetype: Tokimbladet urt fra hindebægerfamilien

Varighed: Flerårig urt

Højde: 10-30 cm

Blomsterfarve: Lyserød

Blomstringsperiode: Maj-august

Blade: Trådformede, fedtede

Bestøvning: Insekt- og vindbestøvet

Voksested: Enge og overdrev ved stranden samt i vejkanter

Bestand: Almindelig

Udbredelse, Danmark: Hele landet

Giftighed: Ikke giftig

Beskyttelse: Ingen

Anvendelse: Ingen

Strand-engelskgræs

Armeria maritima                     

 

Beskrivelse

Strand-engelskgræs er helt umiskendelig med sine tætte, lyserøde blomsterhoveder. Blomsterne er regelmæssige med fem næsten frie kronblade og et hindeagtigt, næsten sammenvokset bæger. Bladene er trådformede for at reducere fordampningen og sidder i tæt roset nede ved jorden.

Udbredelse

Strand-engelskgræs findes overalt i Danmark, men naturligt er udbredelsen især koncentreret omkring strandenge og strandoverdrev.

Levesteder

En strandeng er nemlig det typiske voksested for strand-engelskgræs. Her kan hele landskabet være et stort, duftende, lyserødt tæppe. Det overraskende er, at man uden problemer kan finde engelskgræs i enhver vejkant ved større landeveje overalt i landet. Uanset om det er lige uden for Legoland, ved Viborg eller omkring Slagelse står der engelskgræs på de steder, hvor vegetationen hyppigt bliver slået. Og hvis man ser stort på trafikken og kigger nærmere på motorvejsrabatterne, vil man helt sikkert også kunne finde engelskgræs her. Det handler naturligvis om salt. Saltpåvirkningen omkring vore store veje er ganske massiv, og ud til et par meters afstand fra asfalten bevirker saltet, at enormt mange planter slet ikke kan gro der. De tørrer ud. Når en plante skal optage vand, gælder det nemlig om, at den skal have flere opløste stoffer pr. ml i sin egen væske, end der er i jordvandet. Er det tilfældet, diffunderer vandet ind i planten ved hjælp af den proces, der kaldes osmose. Men er vandet udenfor salt, taber planten på point. Så vil vandet hellere ud igen. Det har strandengsplanterne luret. De formår derfor at opkoncentrere saltet inde i vævet, således at de hele tiden indeholder større saltkoncentration end omgivelserne.

Formering

Der er et vældigt liv omkring engelskgræs på strandengene, idet mange sommerfugle og bier kigger forbi. Frugten er en lille etrummet og etfrøet buddike, som er vindspredt.

Anvendelse

Engelskgræs har absolut intet med England at gøre, men i gamle dage blev den i havebruget markedsført under betegnelsen engelsk græs. Tidligere gik den i folkemunde under betegnelsen fåreleger, idet den gror langt ude på overdrevet, hvor fårene græsser og med stor fornøjelse sætter den til livs, fordi den åbenbart dufter og smager rigtig godt. Som andre tørketålende planter kan engelskgræs holde farverne ganske længe, og den er populær i tørrede blomsterkranse. 

 

Foto. © Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev