Stor nælde
Urtica dioica
Beskrivelse
Alle kender stor nælde, der også går under navnet brændenælde. Med sine groft tandede blade og sin høje vækst er den helt umiskendelig. Stor nælde har tusinder af brændhår, der kan sammenlignes med en injektionssprøjte. ”Brændvæsken” består af en lang række kemikalier, herunder ikke mindst myresyre. Når hårene knækker ved berøring, skærer man sig og får brændvæsken ind i såret.
Udbredelse
Stor nælde findes overalt i Danmark, men dog især på næringsrige jorder, dvs. øst for israndslinjen.
Levesteder
Stor nælde kræver store mængder af tilgængelig fosfor og kvælstof i jorden. Det er faktisk grunden til, at brændenælder i dag findes langt flere steder end for 100 år siden. Vores landbrug frigiver nemlig enorme mængder af næring til omgivelserne, og det tager nælderne imod med kyshånd. I mange grøftekanter, hvor man for 50 siden kunne sidde og plukke flotte blomsterbuketter, må man derfor i dag nøjes med at plukke brændenælder, tidsler og græs. Hvis man altså har lyst.
Formering
Stor nælde er vindbestøvet – de bittesmå han- og hunblomster sidder tæt sammen i store klaser på deres planter. Frugten er en lille nød, som spredes ved vindslyngning, eller når fugle besøger nældestandene i vinterhalvåret. Stor nælde har et vidt forgrenet og sejt rodnet, og den skyder voldsomt fra rødderne, hvis man slår bevoksningen.
Anvendelse
I gamle dage spiste man ofte brændenældesuppe, og brændenælderne var generelt langt mere populære, end de er i dag. Navnet nælde stammer således fra det oldnordiske netla, som betyder at sy eller væve. Inde i nælderne sidder der nemlig nogle meget lange fibre – de såkaldte nældetaver – som kan blødgøres og væves til stof. Op til 1. Verdenskrig var der en relativt stor produktion af nældetaver i Danmark, men siden har vi valgt at holde os til bomuld og kunststoffer.
Roden fra stor nælde skulle være virksom mod mange sygdomme, bl.a. har den en dokumenteret effekt mod forstørret prostata.
Stor nælde er meget populær hos sommerfugle. Flere af vore allersmukkeste arter, nemlig nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral, lægger udelukkende æg på brændenældernes blade. Her lever larverne godt og fedt, for brændenældens blade er noget af det mest næringsrige, der findes.
Foto: © naturhistorisk Museum