Gul snerre

Galium verum

Beskrivelse

Når man går ude på heden eller overdrevet, vil man ofte bemærke en gult blomstrende vækst med bittesmå blomster, som i hundredvis sidder sammen i tætte duske. Duften er sød og honningagtig, især hvis planten står tæt, kan det virkelig være en overvældende sanseoplevelse. Det er gul snerre, der som vor eneste art i den ellers hvidblomstrede krap-familie har knaldgule blomster. De enkelte blomster har fire kronblade. Bladene er smalle, næsten nåleagtige, og de sidder i krans omkring stilken, normalt 8 pr. krans. Den lille kugleagtige dobbeltfrugt er glat.

Udbredelse

Gul snerre er udbredt over hele landet, dog med en vis overvægt mod vest på de mere sandede jorder. Gul snerre er en af de arter, der går kraftigt tilbage som resultat af den luftbårne kvælstoftilførsel. Artens levesteder gror til i højtvoksende urter og græsser, hvorved lavtvoksende plantearter som gul snerre, liden klokke og smalbladet vikke udkonkurreres.

Levesteder

Gul snerre findes typisk på tør, sandet jord, fx på heder, overdrev, vejkanter, i klitter og på skrænter. Den bliver aldrig tæt bestandsdannende, men vil tit stå spredt over et større areal.

Formering

Gul snerre er insektbestøvet. Det er primært små biller såsom glimmerbøsser, der står for bestøvningen, når de roder rundt i blomsten efter pollen og nektar. Frugten er glat og spredes formentlig passivt.

Anvendelse

Gul snerre er også kendt under det mere iørefaldende navn ”Jomfru Marias sengehalm”. Navnet, som går igen på flere sprog, henfører formentlig til, at arten i gammel tid blev benyttet til at fylde i fine folks madrasser, idet bladene er virkelig holdbare. Gul snerre er kendt for at være en fremragende snapseurt – en lille håndfuld duske skulle sikre en ganske aromatisk og sød julesnaps. I gamle dage blev gul snerre ligeledes flittigt benyttet i te. Som mange andre urter indeholder gul snerre mængder af æteriske olier og garvesyrer, som samlet under et ofte har en mildt antiseptisk effekt.

Foto: © Naturhistorisk Museum