Cikorie
Cichorium intybus
Beskrivelse
Cikorie er en ganske kraftig og stiv, opret plante, som er helt umiskendelig, idet der ikke findes andre danske arter med store, himmelblå blomsterkurve. Blomsterne sidder normalt 2-3 stykker sammen i de små bladhjørner op ad stænglen. Hvis man giver sig lidt tid, vil man bemærke, at blomsterne følger solen i løbet af dagen, og at den enkelte blomst kun er udsprunget i en halv dags tid.
Udbredelse
Cikorie er udbredt og almindelig på Øerne, i det østligste Jylland samt på Djursland, hvor den mange steder farver grøftekanterne smukt lyseblå, ofte sammen med den gulgrønne pastinak. Akkurat som mange hundrede andre lægeplanter er cikorie faktisk slet ikke hjemmehørende i Danmark. Den blev indført fra Sydeuropa engang i middelalderen, formentlig med munke, som i forbindelse med klostervæsenet medbragte en lang række værdifulde urter.
Levesteder
Cikorie findes typisk i såkaldte ruderater, dvs. lidt forstyrrede habitater såsom skrænter, vejkanter og byggepladser, hvor der til stadighed opstår nye partier med bar jord, hvor arten kan spire. Den er ganske tolerant over for slåning og kan findes i en del græsplæner. Til gengæld trives den ikke på overdrev, hvor konkurrencen med vore hjemmehørende overdrevsarter åbenbart er for hård.
Formering
Arten besøges kun sjældent af sommerfugle, men en del bier og fluer kommer dog forbi og sørger for bestøvningen. Frugterne er små, runde nødder, som spredes ved såkaldt vindslyng-spredning, når planten bevæger sig i vinden. Cikorie har en særdeles kraftig pælerod.
Anvendelse
Under Anden Verdenskrig kunne man ikke vælte sig i café latte på de smarte caféer, senseo-kaffe på kontoret og den klassiske fire timer gamle økologiske Merrild på kaffekanden i køkkenet. I 1944 havde Danmark været besat i fire år, og selv om der på dette tidspunkt var lys for enden af tunnelen, kom der ikke både med kaffebønner forbi. Det må have været hårdt. Hovedpine, træthed, depressioner og almindelig uoplagthed må have været dagens uorden. Men for den minoritet af Danmarks befolkning, der gerne drikker kaffe ”without coffee in” var der heldigvis et alternativ, nemlig cikorie. Siden gammel tid har man nemlig vidst, at roden af cikorie kan brændes, males i små stykker og derefter opløses i kogende vand. Det giver en lidt bitter, brun drik, som man i mangel af bedre kan forveksle med kaffe. Da kaffebønner før i tiden var meget dyre, valgte mange at fortynde kaffen med cikorie og sukkerroer, og der var ligefrem en industri, der tjente gode penge på at fremstille denne kaffeerstatning.
Cikorie har siden oldtiden været et mirakelmiddel mod alskens sygdomme. I mange tilfælde har den selvfølgelig ikke virket overhovedet, men i andre tilfælde kan der faktisk have været noget om snakken. Roden indeholder nemlig stoffet esculetin, som kan beskytte leveren mod forgiftning. Endvidere indeholder cikorieroden sukkerstoffet inulin, som virker gavnligt på fordøjelsen. Derudover er bladene af cikorie faktisk ganske velsmagende, og de bruges i salater, som kål m.m.
I landbruget er cikorie en stadigt mere populær efterafgrøde, idet den bl.a. kan forebygge og endog bekæmpe indvoldsorm hos kreaturer, ligesom den lange pælerod trækker en mængde værdifulde mineraler op til jordoverfladen.
Foto: © Naturhistorisk Museum