Almindelig kællingetand
Lotus corniculatus
Beskrivelse
Kællingetand er en gul ærteblomst, med tredelte blade og kraftige gule blomster, der som alle andre i familien har ”køl, vinger og sejl”. Det er uvist, hvordan kællingetand har fået sit navn, men det gamle navn kan muligvis henføres til de gule blomsters lighed med skæve, deforme tænder.
Som ærteblomst udmærker kællingetand sig ved at have et intimt samarbejde med bakterier, som de holder som ”husdyr” i nogle specielle rodknolde. Bakterierne hjælper med at omdanne luftens frie kvælstof til plantenæring, således at kællingetand kan gro på steder, hvor næsten ingen andre planter kan gro – fx på groft sand. Endvidere har den en meget lang pælerod, så den kan finde vand, hvor andre planter må give op. Det er forklaringen på, at kællingetand kan vokse grønt og frodigt, selv om resten af vegetationen er brun og vissen.
Udbredelse
Almindelig kællingetand findes over det meste af Skandinavien, og den er meget almindelig overalt i Danmark. Alligevel har den været i nogen tilbagegang i de seneste år ligesom mange andre blomsterplanter, der er knyttet til kvælstoffattige lokaliteter. Den bliver formodentlig udkonkurreret af de mere konkurrencedygtige kvælstofelskende planter.
Levesteder
Almindelig kællingetand findes normalt på næringsfattige lokaliteter som heder, overdrev, brakmarker og vejkanter.
Formering
Det giver sig selv, at en næringsrig plante som kællingetand må være ganske populær blandt insekter. Blomsterne bestøves da også af en række insekter, bl.a. de smukke blåfugle, ligesom der er mange arter, som lægger æg på planten. Det gælder bl.a. de sjældne sommerfugle spættet og gråbåndet bredpande, men også en mængde snudebiller er meget begejstrede for de gule blomster. Bælgen er rund og linjeformet, og frøene spredes ved vindslyngning.
Anvendelse
Bælgplanternes evne til at gødske jorden gør dem meget populære hos landmænd. I Danmark benyttes kællingetand ikke så meget som lucerne og kløver, men især på tør og sandet jord kan den gøre god gavn. Man kan købe den i mange forskellige frøblandinger, bl.a. til brug i haven.
Foto: © Naturhistorisk Museum