Vandflagermus

Myotis daubentonii                 

Beskrivelse

Vandflagermusen er en middelstor flagermus uden specielle kendetegn. Pelsen er på rygsiden gråbrun, på bugsiden hvidgrå. Øret er relativt kort, og ørelåget (tragus) er afsmalnet mod spidsen og kortere end ørets halve længde. Vingens flyvehud når til midt på bagfoden, og sporebrusken (bruskdannelse, der rager ud som en lang, tynd bagklo lige over hælen, ind mod dyrets bagkrop) strækker sig ¾ ud mod halen.

Udbredelse

Vandflagermusen er en af de almindeligste danske flagermusarter. Den mangler kun i områder med få eller ingen åbne vandflader og på visse øer. Historiske data viser, at vandflagermus formentlig har været i landet i de seneste 5.000 år.

Levesteder

Vandflagermusen jager over stort set alle ferskvandsflader som søer, moser, åer, voldgrave og damme samt over brakvandsflader som vige og nor, på Bornholm endda i havneområder.

Den jager oftest i lav højde over vandet og kan endda tage insekter fra vandoverfladen. Jagten omkring træer og buske ved bredden kan foregå i op til 5 meters højde. Vandflagermusen tilbringer 90 % af jagttiden i lav flugt over vandflader.

Her i landet opsøger vandflagermusen om efteråret især miner, kældre, bunkere, brønde og andre frostfrie steder. Den klemmer sig ind i revner og sprækker, i udluftningsskakter og mellem nedfaldne kalkflager, men kan også hænge frit fremme i rum uden sprækker. Ofte sidder flagermusene flere sammen, formentlig især hvis temperaturen er lav. I kalkminerne i Daugbjerg og Mønsted overvintrer tilsammen op mod 20.000 individer, mens andre kendte kalkminer og bunkere tilsammen kun huser mindre end et par tusinde individer.

Udflyvningen fra vinterkvartererne sker fra midten af marts til sidst i april, i kalkgruberne ofte i løbet af en enkelt uge.

Ringmærkning af flagermus fra kalkminen i Daugbjerg har vist, at vandflagermus spredes i alle retninger til sommerkvartererne, hovedparten inden for en afstand af 50 km, men enkelte individer er truffet op til 90 km borte.

Biologi

I vinterkvartererne går vandflagermus i vinterdvale, hvilket indebærer nedsat kropstemperatur og lavere hjerte- og åndedrætsfrekvens. Dvalen afbrydes med mellemrum, og flagermusene flytter rundt inden for vinterkvarteret. I forbindelse med aktivitetsperioder opsøger hannerne vintersovende hunner, og parringen finder sted.

Hunnerne samles om sommeren i såkaldte barselsstuer, hvor ungerne fødes og opholder sig de første uger af deres liv. Barselsstuerne findes som regel i hule træer og gamle spættehuller, ofte ret lavt, og gerne nær jagtområderne. Om sommeren kan hannerne om dagen findes under broer, i kældre og miner.

Vandflagermusens hovedføde er mindre insekter. Ofte er det insekter, som har vandlevende larver. Når de voksne insekter klækkes og sværmer over vandet, kan de blive bytte for vandflagermus. Ud over vandinsekter tager vandflagermus stankelben og mindre, nataktive sommerfugle.