Mink

Mustela vision                              

Beskrivelse

Mink hører til mårdyrene. Kroppen er langstrakt med korte ben, spidst hoved og lang busket hale. Minken har en flot, blank, chokoladebrun pels. Både dækhår og uldhår er meget mørke, hvilket i felten tydeligt adskiller den fra ilderen.

Minken har svømmehud ved det inderste af tæerne – en tilpasning til livet i og ved vandløb og søer.

Hvis man ser en mink om dagen, er det sandsynligvis et nyligt undsluppet dyr, da vilde mink primært er aktive i døgnets mørke timer.

Via avlsarbejde har man frembragt flere farvevarianter (sort, hvid, grå m.fl.). Disse dyr er dårligt camouflerede i naturen, og derfor vil en bestand af undslupne dyr i løbet af ganske få generationer kun bestå af den brune, vildfarvede udgave.

Udbredelse

Minken er ikke hjemmehørende i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra et område fra Alaska til Florida i Nordamerika. De første mink i dansk natur blev registreret omkring 1930 og var undslupne dyr fra pelsfarme. Også i dag undslipper der jævnligt mink fra farmene.

Minken er nu vidt udbredt med faste ynglebestande i det meste af landet. Bestanden er tættest i de egne af landet, hvor tætheden af minkfarme er størst.

Minken har ligeledes etableret vilde bestande i det meste af Nordeuropa og findes i øvrigt spredt i resten af Europa.

Danske undersøgelser har vist, at 87 % af de fritlevende mink er undslupne dyr fra fangenskab (dog kun 10 % på Bornholm).

Levesteder

Minkens naturlige levesteder er i nærheden af vand, dvs. søer, vandløb, havne og kyster, og den findes i tilknytning til både fersk-, brak- og saltvand.

Minken foretrækker områder med frodig bredvegetation og findes derfor i mindre grad langs de sandede danske kyster. Den er primært aktiv om natten, men ses dog ofte om dagen, da den i modsætning til de andre danske mårdyr er utrolig nysgerrig.

Minkens base er et bo, der kan være alt fra en gravet hule i brinken eller under trærødder til et simpelt leje mellem sten og grene. Territoriet er stærkt knyttet til vand, dvs. at territoriet følger vandløbsbredden og bliver lineært (2-3 km). Det forsvares uden for parringstiden mod artsfæller af samme køn, mens de to køns territorier kan godt overlappe. Territoriet markeres i landskabet med duftspor fra kirtler i halsregionen.

Biologi

I parringstiden kommer hannen vidt omkring i sin søgen efter parringsvillige hunner, og i den periode hævder den ikke sit territorium.

Parringen sker fra februar til april, og de 4-6 unger fødes i april til juni. Mink har forlænget drægtighed. Efter befrugtningen går fosterudviklingen i stå i ca. 45 dage, hvorefter det befrugtede æg sætter sig fast i livmodervæggen (implanteres), og den egentlig fosterudvikling på ca. 28 dage begynder.

Ungerne fødes nøgne og blinde. De dier i 4-6 uger, og ca. 4 måneder gamle er de udvokset og vandrer ud i den vide verden. De bliver kønsmodne det følgende forår.

Minken lever primært af små pattedyr og fisk, men tager også en del fugle og fugleunger, frøer og krebsdyr. Man har konstateret, at mink har tømt en hel sø for ynglende vandfugle. Overskudsføde deponeres i huller i træer eller mellem sten i nærheden af vandet.

I Danmark har minken etableret sig med en tilsyneladende fast bestand mange steder i landet og er på grund af sin levevis en alvorlig trussel mod flere af vores vandfuglebestande.

Foto: © AQUA