Marsvin

Phocoena phocoena               

Beskrivelse

Marsvinet – også kaldt tumleren – er en lille, tætbygget hval uden veldefineret næb. Midt på ryggen sidder den lille trekantede, op til 20 cm høje rygfinne. Rygfinnens forkant er forsynet med hudknuder, som også kaldes tuberkler. Ryggens blåsorte eller meget mørkegrå farve bliver gradvist lysere ned langs siderne for at ende i en hvid bug.

Marsvinet tilhører tandhvalerne. Det har 23-28 ens, spatelformede tænder i hver kæbehalvdel.

Marsvin virker nysgerrige og legesyge. Det kan dog være svært at følge et marsvin med øjnene, for dyret er en fantastisk svømmer. Til gengæld kan det ikke være neddykket længere end ca. 12 minutter. Når marsvinet jager fisk, varer dykkene 2-3 minutter. På vandringer trækker marsvinet vejret mindst en gang i minuttet. Med en maksimal svømmehastighed på 17 km/t kan det flytte sig ca. 300 m på et minut. Uddykningen foregår i rullende bevægelser – det såkaldte ”marsvinerul”. Det ser ud som om, at rygfinnen sidder på et hjul, der bevæges gennem vandet.

Marsvinet har været udnyttet som fangstdyr lige siden stenalderen, men i dag er det fredet. I Lillebælt foregik fangsten i vinterperioden fra november til januar, af og til helt hen i april, hvorimod jagten i Isefjorden toppede i forårsmånederne fra marts til maj. Trannen, der blev udvundet fra spækket, blev brugt som brændsel i olielamper. Restproduktet blev anvendt til smøring og imprægnering af garn, sejl og udetøj.

Udbredelse

Marsvinet er den mest almindelige hvalart i Danmark og forekommer vidt udbredt i de danske farvande. Dog ses den sjældent ved Bornholm, i den centrale del af Limfjorden og i den sydlige del af Østersøen. Undersøgelser har vist, at der lever tre mere eller mindre adskilte bestande i Danmark i hhv. Nordsøen og Skagerrak, de indre farvande og i den indre del af Østersøen omkring Bornholm. I de to førstnævnte områder er populationerne store. Der findes omkring 300.000 marsvin i de danske farvande.

Marsvinet er udbredt langs kysterne i tempererede og subarktiske havområder på den nordlige halvkugle. Der er tre hovedpopulationer. I Atlanten strækker artens udbredelse sig fra Hvidehavet og Nordvestgrønland i nord til Senegal og North Carolina i syd. I det nordlige Stillehav er marsvinet udbredt fra Californien og nordover hele vejen rundt til Japan. Endelig findes der i Sortehavet en isoleret population.

Levesteder

Kystnære og lavvandede områder væk fra kysten er marsvinets foretrukne levested. Marsvinet lever ikke i faste flokke, men kan samles i løse grupper på 10-15 individer. Dette ses ofte i forbindelse med fødesøgning. Grundenheden er et mor-unge-par, der enten kan være ledsaget af en årsunge eller en yngre voksen hun eller måske et andet mor-unge-par. Hannernes sociale struktur og flokdannelse er ikke nærmere kendt, men de lever antageligt hver for sig.

Unge, ikke kønsmodne individer strejfer mere omkring og over større strækninger end voksne dyr. Hvert år vender drægtige hunner tilbage til samme område – eksempelvis Bælthavet eller Kattegat – hvor de føder og senere parrer sig. Kønsmodne hanner vandrer mellem disse lokale yngleområder.

Marsvinet færdes ofte nær ved kysten, og det kan komme ind på temmelig lavt vand, hvor den nysende lyd ved udåndingen afslører dets nærhed.

Biologi

Parringssæsonen er fra juli til august, og fødslerne finder sted først på sommeren efter 11 måneders drægtighed. Små marsvineunger er fundet i net eller skyllet op på stranden på alle tider af året, så fødsler kan forekomme uden for den egentlige yngletid. Hannerne bliver kønsmodne, når de har en længde på ca. 1,35 m svarende til en alder på 2-3 år, mens hunnerne først er kønsmodne, når de i en alder af 3-4 år har en længde på omkring 1,45 m.

Det er muligt at adskille kønnene ud fra nogle ydre kendetegn. Hunnens kønsåbning og dievorter sidder lige foran anus, mens hannens kønsslids sidder markant længere fremme.

Ungen er ca. halvt så lang som moderen ved fødslen, dvs. 75-85 cm, og den vejer 8-10 kg. Som hos alle andre hvaler er mælken meget fedtholdig (ca. 40 %), og ungen vokser derfor meget hurtigt. Den dier hos moderen i 5 måneder og lever herefter udelukkende af voksenføde. I løbet af et halvt år har den opnået en længde på ca. 120 cm.

Marsvinet er forholdsvist fleksibelt i sit fødevalg. Menuen dækker over en lang række arter af fisk som lodde, sildefisk og torsk, og desuden tager det blæksprutter. Det æder 4-6 kg fisk om dagen.

Marsvinet bruger, ligesom landjordens flagermus, ultralyd til at orientere sig efter under vandet. Selvom dets syn er ganske godt, vil synsvidden ofte være stærkt begrænset i vandet. Marsvinet udsender korte, højfrekvente klik-lyde og lytter til det ekko, der kastes tilbage, når lydbølgerne rammer en genstand, fx en fisk. Ekkoet opfanges af den oliefyldte kæbe og ledes til ørets knogler. Herved kan marsvinet på god afstand både ”se” mulige fødeemner og farlige genstande.