• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • OOPS!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Kropslængde: 18-27 cm

Halelængde: 7-10 cm

Vægt: 80-300 g

Parringsperiode: Maj-juni

Drægtighed: Forlænget drægtighed, fosterudviklingen begynder først om foråret, og ungerne fødes i april-maj

Antal unger/kuld: 5-8

Antal kuld/år: 1

Udbredelse, verden: Asien, Nord- og Mellemeuropa, nordlige Nordamerika og nordøstkysten af Grønland

Udbredelse, Danmark: Vidt udbredt i hele landet bortset fra Bornholm, Læsø, Anholt, Samsø og en række mindre øer

Beskyttelse: Totalfredet

Anvendelse: Pelsværk, bl.a. hermelinskåber

Fjender: Større rovdyr, ugler og rovfugle

Andre navne: Hermelin, væsel

Lækat

Mustela erminea                       

 

Beskrivelse

Lækatten er det eneste pattedyr i Danmark med hvid vinterdragt. Dog er halespidsen sort. I sommerdragten adskiller den sorte halespids lækatten fra dens nære slægtning, bruden, hvis hale desuden er forholdsvis kortere. Den hvide vinterpels giver beskyttelse mod fjender, når der ligger sne, men er iøjnefaldende, hvis sneen udebliver. I England og i Mellemeuropa skifter lækatten ikke til hvid vinterpels. Sommerpelsen er brunlig på ryg og flanker og hvid på bugen, sommetider med et gulligt skær. Kroppen er slank og langstrakt.

Udbredelse

Lækatten er vidt udbredt over hele Danmark med undtagelse af en række øer. På andre øer, fx Fanø, Rømø og Venø er lækatten udsat for at kunne bekæmpe mosegrise og kaniner, der kan underminere digerne. Der gives dog kun tilladelse til at udsætte hanner, så bestanden uddør af sig selv.

På Grønland findes lækat udbredt på nordøstkysten. Udbredelsen følger med et års forsinkelse udbredelsen af dens primære byttedyr, halsbåndlemmingen. I disse områder er bestandens størrelse helt afhængig af halsbåndlemmingens bestandsstørrelse, der varierer voldsomt fra år til år.

Levesteder

Lækattens levesteder afspejler i vid udstrækning byttedyrenes, smågnavernes. Den findes derfor især i naturtyper med vedvarende, tæt bundvegetation, dvs. krat, enge, moser og andre småbiotoper. Lækatten kan også færdes tæt på menneskelig beboelse i det åbne land og søge ind i skure, garager, stengærder i haver og udhuse.

Aktivitetsområdets størrelse varierer med mængden af byttedyr fra ganske få hektar til adskillige hundrede. Lækatten færdes meget langs ledelinjer i terrænet, fx stengærder eller hegn. Den bruger ikke tid på at afsøge åbne markafgrøder, hvor tætheden af smågnavere er lav.

Både hanner og hunner er territoriale og tåler ikke artsfæller af samme køn inden for territoriet. Dog bryder territoriegrænserne sammen for hannerne i yngletiden, når de søger efter parringsvillige hunner. Lækatten konkurrerer om bytte med den mindre slægtning, bruden, og fortrænger denne, hvis de to arter findes inden for samme område.

Biologi

Lækattens altdominerende føde er smågnavere, især markmus og rødmus. Der skal 3-5 mus til for at dække en lækats daglige behov. Større bytte som mosegris og kanin rækker længere. I mangel af smågnavere tager lækatten småfugle og æg, og den er set kaste sig over harer. Især i Grønland lægger lækatten lemminger i depot under jorden, hvis den fanger flere, end familien kan æde.

Lækattehunnen er betydeligt mindre end hannen. Den ringe størrelse bevirker, at hun bedre er i stand til at opsøge gnaverne i deres snævre gange. Hunnen opfostrer ungerne alene og skal derfor levere en stor mængde bytte. Hannens størrelse bevirker, at han kan tage større dyr. Dermed konkurrerer han ikke med hunnen og ungerne om bytte. 

 

Foto: © Steve Hillebrand

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev