Lækat
Mustela erminea
Beskrivelse
Lækatten er det eneste pattedyr i Danmark med hvid vinterdragt. Dog er halespidsen sort. I sommerdragten adskiller den sorte halespids lækatten fra dens nære slægtning, bruden, hvis hale desuden er forholdsvis kortere. Den hvide vinterpels giver beskyttelse mod fjender, når der ligger sne, men er iøjnefaldende, hvis sneen udebliver. I England og i Mellemeuropa skifter lækatten ikke til hvid vinterpels. Sommerpelsen er brunlig på ryg og flanker og hvid på bugen, sommetider med et gulligt skær. Kroppen er slank og langstrakt.
Udbredelse
Lækatten er vidt udbredt over hele Danmark med undtagelse af en række øer. På andre øer, fx Fanø, Rømø og Venø er lækatten udsat for at kunne bekæmpe mosegrise og kaniner, der kan underminere digerne. Der gives dog kun tilladelse til at udsætte hanner, så bestanden uddør af sig selv.
På Grønland findes lækat udbredt på nordøstkysten. Udbredelsen følger med et års forsinkelse udbredelsen af dens primære byttedyr, halsbåndlemmingen. I disse områder er bestandens størrelse helt afhængig af halsbåndlemmingens bestandsstørrelse, der varierer voldsomt fra år til år.
Levesteder
Lækattens levesteder afspejler i vid udstrækning byttedyrenes, smågnavernes. Den findes derfor især i naturtyper med vedvarende, tæt bundvegetation, dvs. krat, enge, moser og andre småbiotoper. Lækatten kan også færdes tæt på menneskelig beboelse i det åbne land og søge ind i skure, garager, stengærder i haver og udhuse.
Aktivitetsområdets størrelse varierer med mængden af byttedyr fra ganske få hektar til adskillige hundrede. Lækatten færdes meget langs ledelinjer i terrænet, fx stengærder eller hegn. Den bruger ikke tid på at afsøge åbne markafgrøder, hvor tætheden af smågnavere er lav.
Både hanner og hunner er territoriale og tåler ikke artsfæller af samme køn inden for territoriet. Dog bryder territoriegrænserne sammen for hannerne i yngletiden, når de søger efter parringsvillige hunner. Lækatten konkurrerer om bytte med den mindre slægtning, bruden, og fortrænger denne, hvis de to arter findes inden for samme område.
Biologi
Lækattens altdominerende føde er smågnavere, især markmus og rødmus. Der skal 3-5 mus til for at dække en lækats daglige behov. Større bytte som mosegris og kanin rækker længere. I mangel af smågnavere tager lækatten småfugle og æg, og den er set kaste sig over harer. Især i Grønland lægger lækatten lemminger i depot under jorden, hvis den fanger flere, end familien kan æde.
Lækattehunnen er betydeligt mindre end hannen. Den ringe størrelse bevirker, at hun bedre er i stand til at opsøge gnaverne i deres snævre gange. Hunnen opfostrer ungerne alene og skal derfor levere en stor mængde bytte. Hannens størrelse bevirker, at han kan tage større dyr. Dermed konkurrerer han ikke med hunnen og ungerne om bytte.
Foto: © Steve Hillebrand