Husmår
Martes foina
Beskrivelse
Husmåren hører til de små rovdyr og kendes først og fremmest på den hvide strubeplet, som kan variere i form, men som normalt deler sig nedefter og løber ud på forbenene. Den nærtbeslægtede skovmår har typisk en gul strubeplet, som ikke når ud på forbenene. Husmåren har hvidlig bunduld, mens skovmårens er brungrå. De øvrige små mårdyr, fx mink og ilder, har ikke strubeplet.
Udbredelse
Danmark ligger på nordgrænsen af husmårens europæiske udbredelse. Arten er forholdsvis ny her i landet, idet den indvandrede for nogle få tusinde år siden. På Sjælland er husmåren formentlig først indvandret for få hundrede år siden. Bestanden har i de senere år været i kraftig vækst. Jagtudbyttet er således tredoblet i perioden fra 1970 til 2006. Spredningen til bymæssig bebyggelse er især hyppig på Fyn og i Jylland.
Levesteder
Husmåren er i Danmark knyttet til kulturlandskabet og forekommer i det åbne landbrugsland med småskove og landsbyer. Desuden er den i de senere år blevet meget talrig i sommerhusområder og i byernes villakvarterer. Husmåren er nataktiv. Dagen tilbringes skiftende steder, fx i en egern- eller rovfuglerede, en brændestabel eller en halmstak. Husmåren er også aktiv i de lyse sommernætter.
I bymæssig bebyggelse træffes husmårer især på lofter, hvor deres aktivitet kan være støjende og afgive ubehagelige lugte fra indslæbte ådsler og fra urin og ekskrementer. Man vælger ofte at aflive husmåren i sådanne situationer, men den bedste løsning er at finde og lukke adgangen til loftet, idet nye individer ellers kan rykke ind, når territorieholderen er fjernet. Husmårens territorium er ret stabilt, og voksne, ubeslægtede kønsfæller tolereres ikke. Hannernes territorier overlapper eller omslutter ofte en eller flere hunners.
Biologi
Husmårens føde består hovedsagelig af smågnavere, især markmus, og småfugle, men også lidt større pattedyr som hare og muldvarp kan tages. Fugleæg og frugter tages i sæsonen. Husmåren er kendt og berygtet for at lave massakrer i hønsegårde og må derfor reguleres sådanne steder. Fangsten foregår som regel med trådfælder eller kassefælder, som fanger dyret levende.
Husmåren bevæger sig mest i spring. I sne ses fodaftrykkene med poterne tæt samlet. Den klatrer godt, men kan ikke som skovmåren springe fra træ til træ. Ved huse kan den hoppe op på taget fra træer, der står tæt på bygningen. Derfra kommer den ind i huset via løse tagsten eller vindskeder. I stråtækte bygninger kan husmåren gøre en del skade ved at lave huller i stråtaget.
Foto: © Naturhistorisk Museum