Halsbåndmus

Apodemus flavicollis                

Beskrivelse

Halsbåndmusen tilhører de ægte mus, som er karakteriseret ved store ører og en ganske spids snude. Det er en stor mus. Fra snude til halespids måler den op til 26 cm. Heraf er over halvdelen hale. Hannerne, der er størst, kan veje op til 45-50 g. Halsbåndmusen er smukt gyldenbrun på oversiden og hvid på undersiden. På brystet lige foran forbenene har den et gyldent halsbånd. Udseendet varierer kun lidt. Halsbåndmusen kan nemt forveksles med skovmusen, men skovmusen mangler halsbåndet. Den har højst en lille, gylden plet på brystet mellem forbenene. Et andet skelnemærke er, at halsbåndmusens hale er længere end kroppen, mens skovmusens er kortere end kroppen.

Udbredelse

Halsbåndmusen er udbredt over hele landet, men mangler på de fleste mindre øer. Arten er dog først for nylig indvandret til de vestlige egne, formentlig fordi den som en typisk skovart har måttet afvente opvæksten af træer.

Levesteder

Halsbåndmusen er en rigtig skovart. Man finder den overalt, hvor der er træer. Den er betydeligt mere almindelig i skov end skovmusen. Om efteråret begiver mange halsbåndmus sig inden døre for at overvintre. Det er den mus, man oftest finder nær mennesket.

Biologi

Halsbåndmusen klatrer meget gerne. Ind imellem kan man i dagslys opleve en mus oppe i vegetationen. I mange tilfælde er forklaringen formentlig, at en brud eller en lækat er på jagt i skovbunden. Halsbåndmusen lever i underjordiske gange, som den selv udgraver. Om natten går den på jagt efter føde enten oppe i vegetationen eller i skovbunden. Den er meget alsidig i sit fødevalg og spiser både animalsk og vegetabilsk føde, dog primært næringsholdige frø som bog, agern og hasselnødder.

Selv om alle fødeemner undersøges, undgår halsbåndmus tydeligvis uglegylp, dels fordi uglegylp er tegn på ugler, dels fordi uglegylp stadig kan indeholde et bredt udvalg af musesygdomme.

Ynglesæsonen strækker sig normalt fra april til september-oktober, men i oldenår kan halsbåndmusen yngle langt hen på vinteren. Den findes da i tætheder på op til 25 dyr pr. hektar, kun overgået af rødmusen. Normalt får hunnerne 1-2 kuld i løbet af et år. Hunner af årets første kuld kan nå at yngle en enkelt gang samme år, mens hunner fra sidste kuld først bliver kønsmodne næste år. Drægtighedsperioden er 21-26 dage, og ungerne kan klare sig selv efter 2-3 uger.

Halsbåndmus ses fremme hele året. Om vinteren går de gerne på foderbrætter.

Brud, lækat, ugler, musvåge, tårnfalk, ræv m.fl. har alle halsbåndsmus på menuen. 

Foto: © Naturhistorisk Museum