Almindelig markmus

Microtus agrestis                      

Beskrivelse

Almindelig markmus hører til studsmusene, som har kort hale, små ører og små øjne. Den adskiller sig fra sin nærmeste slægtning, sydmarkmusen, ved at ørerne har lange, bløde hår og en tydelig ørelobe (den lille flap i øret). Desuden er ryggens pels normalt mørkere og med længere hår end sydmarkmusens. Fra rødmusen kendes almindelig markmus på den mørkebrune, ikke rødlige, ryg og på, at halens længde kun er 1/3 af kroppens.

Udbredelse

Almindelig markmus er registreret i alle dele af landet, men i forhold til sydmarkmus er den mindre hyppig i det sydlige Jylland. Den findes på alle større øer og de fleste mellemstore, dog ikke på Samsø, Ærø, Læsø, Tåsinge og Anholt samt en lang række mindre øer. Trods den vide udbredelse er der formentlig sket et kraftigt fald i antallet af almindelig markmus i Danmark i de seneste 50-100 år, idet en række af artens levesteder er forsvundet eller er kraftigt reduceret i omfang.

Almindelig markmus er et af de mest eftertragtede byttedyr for ugler og rovfugle. Dens kranie- og skeletrester findes derfor meget ofte i uglegylp og gylp fra andre dyr.

Levesteder

Almindelig markmus er især knyttet til arealer med høj, gerne fugtig, permanent græs- eller sivvegetation, hvorved den adskiller sig fra sydmarkmus, der som regel findes i kort vegetation. De foretrukne levesteder er derfor enge, levende hegn og andre småbiotoper, men kun i begrænset omfang dyrkede marker. Brakmarker, sprøjtefri randzoner og vildtstriber er nye levesteder, som kan forøge artens antal igen.

Biologi

Den permanente græsvegetation giver almindelig markmus mulighed for at leve i dækning for de rovdyr, der jager den fra oven. I vegetationen færdes almindelig markmus i gangsystemer (veksler) med ædepladser. Desuden har den under jorden korte gange, der står i forbindelse med vekslerne på jorden. På ædepladserne ses tydeligt resterne af de planter, markmusen har fortæret, fx marvstykker af lysesiv, samt talrige ekskrementer.

Reden er kugleformet og lavet af græs. Den kan findes i gangene under jorden eller oven på jorden i en græstue. Om vinteren bygges reden ofte i større snedriver og kommer til syne sammen med gangene, når sneen smelter. Resterne af gangene ses da som jordklædte volde og tunneler.

Almindelig markmus lever udelukkende af planteføde og æder plantedele og grønne skud af de mest næringsrige plantearter. Markmusene kan, når der er knaphed på føde om vinteren, ty til at gnave bark for at komme ind til det næringsrige vækstlag. Herved kan de forvolde en del skade på frugttræer og skovkulturplanter. I skovbruget regnes almindelig markmus som en af de alvorligste skadevoldere, da især bøgekulturer i vintre med sne kan blive hårdt angrebet, når barken i hele stammens omkreds fjernes.

Foto: © Naturhistorisk Museum