• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • THE HERDS
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • Fremtidsmennesket
      • BEETLES!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Mette Rønnau
        • Niels Sejr Schriver
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
      • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
      • Atlasprojekt padder og krybdyr
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: 43-80 mm

Æglægning: Maj-juni

Antal æg: 3.000-4.000 æg i lange snore

Haletudse, udvokset: 22-30 mm

Nyforvandlet tudse: 7-11 mm

Levetid (max): 17 år i naturen

Udbredelse, verden: Sydvestlige og centrale Europa

Udbredelse, Danmark: Meget spredte bestande over hele landet

Bestand: Sjælden

Beskyttelse: Fredet. Må ikke indsamles

Fjender: Voksne tages af måger og kragefugle. Yngel tages af bl.a. rovfisk, fugle, vandsalamandre og vandinsekter, fx guldsmedelarver

Stemme: Kraftig snerren, minder om natravnens stemme

Strandtudse

Bufo calamita                               

 

Beskrivelse

Strandtudsen er lille, har korte bagben og vortet hud. Den er normalt brunlig, men kan have mørkebrune eller grønlige pletter, der dog ikke som hos grønbroget tudse er omkranset af en sort rand. Ned langs ryggens midtlinje løber en gullig stribe. Nogle individer mangler dog striben og kan forveksles med skrubtudse eller grønbroget tudse. Et kendetegn er da de gulgrønne øjne.

Strandtudsen har en meget kraftig kvækken – blot en enkelt han kan høres en kilometer væk. Kvækkelyden er en snerren, der kan minde lidt om natravnens snurren. Et kor af hanner kan høres flere kilometer væk og kan trække hunner og andre hanner til vandhullet.

Udbredelse

I Danmark findes strandtudsen spredt over hele landet, men er gået meget stærkt tilbage, så udbredelsen mange steder er meget lokal. Den findes på mange af vore øer med undtagelse af bl.a. Læsø.

Strandtudse er udbredt i det sydvestlige og centrale Europa nord for Alperne. Mod øst ligger grænsen i de baltiske lande og mod vest i Portugal og Irland. Danmark og Sverige udgør nordgrænsen for dens udbredelse.

Levesteder

Strandtudsen foretrækker at yngle i lavvandede vandhuller, som tørrer ud i løbet af sommeren. Den yngler gerne i brakvand. Når strandtudsen ofte vælger nyopståede og midlertidige vandhuller, hænger det sammen med, at haletudserne er bytte for vandlevende rovdyr som salamandre og vandkalve og har vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen med andre paddearters haletudser. Trods navnet findes strandtudsen også inde i landet, især i gamle grusgrave.

Strandtudser er overvejende nataktive. De gemmer sig om dagen i huller, som de mange gange selv har gravet. De foretrækker områder med bar jord, hvor de nemmere kan få øje på byttedyr. Ofte skifter de fødesøgningsområde med et par ugers mellemrum.

Vinterdvalen begynder omkring 1. oktober.

Biologi

Strandtudserne opsøger ynglestedet fra midten af april, og æglægningen sker fra omkring 1. maj. Æggene lægges som hos andre tudser i lange, dobbelte strenge, der kan blive 1-2 m lange. Da strandtudsens foretrukne vandhuller ofte tørrer ud, foregår udviklingen hurtigt. Æggene kan klække allerede efter 3-4 dage, mens haletudsernes udvikling varer 1½ måned.

Under optimale forhold forvandles haletudserne til små tudser allerede omkring midten af juni. I dybere og koldere vandhuller kan udviklingen tage meget længere tid. Gamle hanner er trofaste over for ynglestedet. Det betyder, at de ligefrem opgiver at yngle, hvis deres vandhul ødelægges.

Strandtudserne søger især føde om natten. Deres fødesøgningsområde er omkring 100 m i diameter. Efter et par ugers forløb vandrer de til et nyt område. De voksne tudser lever overvejende af insekter, mens nyforvandlede tudser æder mindre dyr som springhaler og edderkopper. Haletudser rasper alger og dødt organisk materiale af bunden i vandhullet. 

 

Foto: © AQUA

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev