Stueflue

Musca domestica                     

Beskrivelse

Stuefluen hører til gruppen af egentlige fluer, der bl.a. kendes på nogle særlige ribbeforløb i vingerne. Stuefluen kendes desuden på, at brystet har mørke længdestriber. Stuefluen kan sidde med hovedet nedad på lodrette flader, idet dens fødder er udstyret med velcro-lignende fine hår. Den søger tit mod varme overflader og flyver sjældent som lille stueflue rundt om lamper i stuen. Arten kan ikke stikke som stikfluen. Stuefluen kan træffes året rundt, og træffes den inden døre ved juletid, kaldes den også for juleflue.

Levesteder

Larven lever i gødning i møddinger og stalde samt i køkkenaffald.

Biologi

Stuefluen er nært knyttet til mennesket. Bopladsfund antyder, at den i hen ved 2.500 år har levet tæt sammen med mennesket og dets husdyr i Nordeuropa. Stuefluen har udviklet sig til at blive en af menneskets største plager Jorden over.

Hos larven (maddiken) er ben og hoved næsten reduceret væk. Stuefluen opsøger møddinger, ekskrementer og ådsler og kan derved blive befængt med farlige bakterier og virus, som siden kan forvolde sygdomme hos husdyr og mennesker. Desuden er fluerne stærkt irriterende for både mennesker og husdyr ved at søge til varme steder på kroppen. Undertiden ser man små mider og mosskorpioner fasthæftet til fluers ben. De bruger da fluerne som transportmiddel – airbus.

Puppen er en tøndepuppe, hvis spids åbnes som et låg. Ved optimale forhold (ca. 30° C), som forekommer på grund af gæringsvarmen i gødningen, kan livscyklussen æg-larve-puppe-voksen gennemføres på 7-14 dage. En hun kan lægge op mod 1.000 æg og en enkelt flue kan således blive til milliarder nye fluer i løbet af et år.

På grund af de hygiejniske problemer bekæmpes stuefluen intensivt med mange midler, herunder insektbekæmpelsesmidler. Stuefluen er imidlertid kendt for meget hurtigt at udvikle modstandsdygtige stammer over for nye bekæmpelsesmidler. 

Foto: © Naturhistorisk Museum