Stor sabelhveps

Rhyssa persuasoria                  

Beskrivelse

Sabelhvepse er yderst aktive og hurtige dyr. Stor sabelhveps er den største snyltehveps i Danmark. Den ses det meste af sommeren og hen på efteråret på nåletræ, både fyr og gran, især i solskin. Den flotte, store, sorte snyltehveps med de hvidgullige pletter kendes nemt fra alle andre snyltehvepse. Den lange læggebrod gør den helt umiskendelig. Blandt de årevingede insekter udgør de parasitisk levende snyltehvepse i tusindvis af arter, som i størrelse varierer fra 0,2 mm små arter, der snylter på æg af andre insekter, til den op mod 10 cm lange stor sabelhveps, der snylter på store larver af stor træhveps. Ligesom andre hvepse har sabelhvepsene en "hvepsetalje", der dannes, fordi bagkroppens første par led er uhyre små.

Levesteder

Overalt, hvor der er nåleskov.

Biologi

Om foråret klækkes hannerne først. De begynder straks at lede efter hunner, der klækkes lidt senere på året. Efter parringen er hunnerne parate til at lægge æg. På det tidspunkt kan man se de flotte snyltehvepse kravle søgende rundt på især døde eller sårede træstammer af fyr og gran. Det, de leder efter, er formentlig duften af de svampe, der angriber træet foran og omkring træhvepselarverne. Når træhvepsehunnen lægger æg i træernes stammer, indfører hun en svamp sammen med ægget. Svampen skal udføre forarbejdet med at nedbryde træet, så det bliver tilgængeligt for træhvepsens larve. Tidligere mente man, at sabelhvepsene lokaliserede træhvepselarverne ud fra vibrationer fremkaldt af deres gnaveaktivitet. Det har imidlertid vist sig, at sabelhvepsens æg lægges i det friske træsmuld lige bag ved træhvepselarverne.

Når sabelhvepsehunnen har lokaliseret en træhvepselarve, borer den sin lange, umådeligt tynde læggebrod ind i træet, indtil den når frem til træhvepselarvens gang. Derefter lægger sabelhvepsehunnen sit æg. Arbejdet med at bore læggebrodden flere centimeter ind i træet kan tage flere timer. I den periode er hunnen uhyre sårbar over for at blive snuppet af fx en fugl. Når sabelhvepselarven kommer frem af ægget, opsøger den træhvepselarven, lammer den og fortærer den stille og roligt udefra. Først næste forår er sabelhvepselarven voksen og gnaver sig ud til træets overflade.

Det er almindeligt kendt, at snyltehvepse selv kan blive snyltet på af andre snyltehvepse, såkaldte hyperparasitter, men man ved ikke, om der er hyperparasitter, som snylter på stor sabelhveps.

Selvom det er vanskeligt at gøre nøjagtigt op, har snyltehvepse enorm økonomisk betydning. Stor sabelhveps vil fx have stor betydning ved at bekæmpe træhvepse, der kan være betydelige skadedyr i gavntræ. Tilsvarende har mange andre snyltehvepse økonomisk betydning ved at bekæmpe skadedyr i skovbrug såvel som landbrug, der plages af både sommerfuglelarver, bladlus, cikader og mange andre slags insekter. I nyere tid bruges snyltehvepse i stor udstrækning til såkaldt biologisk skadedyrbekæmpelse, både i drivhuse og i det fri. På den måde kan man begrænse eller helt undgå brugen af sprøjtemidler. 

Foto: © Naturhistorisk Museum