Stavtæge
Ranatra linearis
Beskrivelse
Stavtægen er som voksen omkring 7 cm lang inklusive ånderøret. Mens de voksne og nymferne er næsten umulige at få øje på, er deres æg til gengæld meget iøjnefaldende og karakteristiske. Hunnen borer nemlig æggene ind i flydende stykker af siv, i blade af pindsvineknop og tagrør, hvor de lægges i fine rækker på 10-15 stykker. Æggene er et par millimeter lange og forsynet med to lange, kridhvide haler. Det videnskabelige navn er meget rammende Ranatra, som er latin for ”den, der griber frøer (haletudser)” og linearis, som er latin for ”linjeformet”.
Udbredelse
Da stavtægen lever meget skjult, er den danske udbredelse dårligt kendt. Hvis skovturen går til mose eller sø, kan man kigge efter de flotte æggerader, som typisk ses her i landet i juni og juli.
Levesteder
Stavtægen holder til i mindre søer og damme og i afskårne åslynger, gerne på lune steder, hvor der er rig plantevækst og rent vand. Man finder den ikke inde ved bredden, men derimod i yderkanten af rørsumpen, især på små, drivende ansamlinger af rådnende vegetation fra forrige år.
Dyret ligner fuldstændig en stilk eller en lille pind, og det er vanskeligt at få øje på, når det sidder stille. Det ses bedst når det helt roligt svømmer omkring i vandet og har spidsen af sit lange ånderør lige i vandskorpen.
Biologi
Stavtægen er et rovdyr, der mest lever af insekter på vandoverfladen. Fangstmetoden er meget karakteristisk. Stavtægen sniger sig med meget langsomme og forsigtige bevægelser ind på byttet, og så snart den har fået fangbenene i position over dyret, slår den til. Ganske fantastisk kan en stavtæge klare at fange to bytte dyr samtidigt – et med hvert fangben. Foden kan smækkes ind mod skinnebenet på samme måde som hos en knæler.
De voksne kan træffes næsten hele året rundt, mens nymferne typisk ses fra maj til juli.
At den voksne stavtæge kan flyve, ved vi fra eksemplarer, der er observeret ved Bønnerup havn. Der foreligger også en enkelt observation af en flyvende stavtæge fra England.
Foto: © Kent Olsen