Naturhistorisk Museum Aarhus
    • Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
      • Vi holder sommeraftenerne fri
      • Sum Sum Sommerferie
      • Triceratops i VR
    • Udstillinger og faste oplevelser
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
      • IMAGINE THIS
      • Afterglow
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
    • Solar Punk
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Mollusker
      • Hvirveldyr
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Aksel Bo Madsen
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Jasper Kyndi
        • Lone Hindø
        • Jesper Givskov
        • Michael Lindskau Nielsen
      • Strategier
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
      • Samarbejdspartnere
      • Grønne foreninger
    • Museernes grønne fællesskab
    • Presse
      • Pressefotos
  • Nyt museum
    • Nature & Science Museum
    • Publiceringer
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde (voksen): 30-40 mm

Antal æg/kuld: 10-80

Føde: Larven lever af halvråddent, nedbrudt træ

Udbredelse, verden: Europa, sjælden

Udbredelse, Danmark: Meget sjælden. Findes kun på ganske få (ca. 10) lokaliteter på Sjælland og Lolland, men er truet og i tilbagegang.

Fjender: Mennesket (skovrydning), andre biller, der lever i hule træer.

Eremit

Osmoderma eremita               

 

Beskrivelse

Eremitten er en uhyre sjælden, sortbrun, glinsende torbist bille på 3-4 cm, som skulle have en ubehagelig og stærk lugt. Den er således en af vore største biller. Navnet eremit kommer af det latinske artsnavn. Det er misvisende, da billen på ingen måde kan siges at være eneboer, men måske nok en "huleboer".

Levesteder

Eremitten har været sjælden i Danmark i over 100 år. Det senest indsamlede eksemplar i Naturhistorisk Museums samlinger i Århus er fra 1926. De øvrige er indsamlet i 1800 tallet. Også i resten af Europa betegnes eremitten som sjælden, selvom en enkelt kilde angiver den som hyppig i Tyskland omkring 1920.

Eremitten findes kun i meget gamle, døde (opretstående) løvtræer, hvor den indre del er rådnet mere eller mindre væk. Også rådne, tykke grene højt til vejrs kan arten bruge til at yngle i.

Biologi

Eremitten kan i solskin ses flyvende højt over de egetræer, den her i landet lever på. I andre lande er løvtræer som bøg, lind, ask, kastanje m.fl. også værtsplanter for billen. Efter parringen, der finder sted i juli-august, lægger hunnen fra 10 til 80 æg i henfaldende træsmuld, hvor larven lever i 2-3 år i rød- og/eller brunmuld, før den voksne bille kommer frem. Billen er et enestående eksempel på den rigdom af biller og andre insekter, der har været knyttet til døde opretstående (veteran)træer i Danmark i ældre tid, før den moderne skovdrift ryddede op i gamle og døde træer i vore skove. Eremitten er en rigtig urskovsart. Døde træer er der ikke plads til i moderne skovbrug, og der er ingen eller kun enkelte steder, som har en gunstig bevaringsstatus for arten. Gunstige forhold ville kræve døde, henfaldende veterantræer i udbredelsesområdet, da billen kun spredes 50-100 m fra klækningsstedet.

I dag findes eremitten tilsyneladende endnu på Sjælland ved Vallø Dyrehave, Oreby Skov, Lekkende Dyrehave, Vemmetofte Dyrehave, Sorø Sønderskov, Bognæs Storskov og på Lolland i Maltrup Skov, Krenkerup Haveskov og Halsted Kloster Dyrehave. Samtlige disse lokaliteter er danske NATURA 2000 områder, og eremitten indgår her som en del af grundlaget for at udpege dem som sådan. Billen er fredet ved internationale konventioner og er på rødlisten over akut truede arter i Danmark. Næsten alle lokaliteter for arten findes på privatejet jord. 

 

Foto: ©Naturhistorrisk Museum

 

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77 (træffetid tirs.-fre. kl. 13-15)  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

Pressehenvendelse

Tripadvisor

Museets åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 9-16
Onsdag: 9-21
Torsdag - Søndag: 9-16
 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev