Dagpåfugleøje

Inachis io           

Beskrivelse

Dagpåfugleøje hører til takvingerne, der som navnet antyder, har takker på kanten af vingerne. Sommerfuglen kendes let på de flotte fløjlsrøde farver på vingerne med tydelige hvid-gullige, blå og mørke øjepletter. Undersiden af vingerne er koksgrå og sortmeleret. De to køn er ens. Larverne er sorte og tornede. Puppen er lysegrøn, hvis den er ophængt mellem grønne plantedele, men brun hvis den hænger på bark eller grene.

Udbredelse

Sommerfuglen kan træffes overalt i Danmark, selv på mindre øer. Den er dog normalt fåtallig i Vestjylland og på Bornholm.

Levesteder

Dagpåfugleøje er en fremragende flyver, der om efteråret kan tilbagelægge op til 100 km. Ligesom nældens takvinge er dagpåfugleøjer altid på farten og kan derfor træffes overalt. Da de er knyttet til nælder, finde de især på frodige steder langs skovbryn, vandhuller, lavninger o.l. Om efteråret søger de ofte til haver for at fouragere på haveblomster og overmoden frugt.

Biologi

De overvintrede sommerfugle kommer frem i april måned, når der er nektar at hente i naturen. Snart lægges de første æg på de fremvoksende nælder, og en ny generation kan begynde. Dagpåfugleøje lægger æg i stort antal på undersiden af nældeblade – ofte 300-400 æg. De klækkede larver spinder et antal blade sammen, hvori de lever den første tid, mens de spiser løs af bladene. Ved hvert hudskifte flytter larveflokken til et nyt sted på planten, som efterhånden helt kan afløves. Ved angreb af et rovdyr, kan larverne udgyde en væske ved at brække sig. I det sidste larvestadie lever larverne mere alene. Når de skal forpuppe sig, søger de normalt flere meter væk fra værtsplanten til andre planter, hvor puppen hænger frit.

Ligesom nældens takvinge opretter dagpåfugleøjers hanner i solskin territorier, som de forsvarer mod andre sommerfugle og endog fugle. Hvis en hun-dagpåfugleøje passerer territoriet på sin daglige trækrute, sætter han dog straks efter hende i stedet. Parring finder sted, når hunnen sætter sig til hvile.

Om efteråret skal dagpåfugleøjer indtage meget føde i form af frugtsaft, nektar eller udsivende saft fra træer for at opbygge fedtreserver til overvintringen. De søger tidligt mod overvintringssteder som hule træer, skure, kældre, huse m.v., hvor de sætter sig og venter på vinterens komme. De kan i længere tid have brugt stedet som overnatningssted, før de sætter sig til rette for vinteren. 

Foto: © Naturhistorisk Museum