Blå mosaikguldsmed

Raeshna cyanea                        

Beskrivelse

Blå mosaikguldsmed hører til de store guldsmede. Den kendes nemmest fra de andre mosaikguldsmede på, at de to sidste bagkropsled er ensfarvede blå hos hannen og grønne hos hunnen. Larven kendes på den meget smalle maske.

Udbredelse

Blå mosaikguldsmed er udbredt over hele Danmark og i resten af Europa bortset fra de nordligste egne.

Levesteder

Den blå mosaikguldsmed er ikke særlig kræsen med hensyn til levestedet. Den kan findes både i næringsrige og næringsfattige søer, men også i mindre tørvemoser. I en lun, godt bevokset havedam er der en meget stor sandsynlighed for, at den findes. Første år der er vand i en havedam, bliver den som regel invaderet af blå mosaikguldsmed.

Biologi

Guldsmedene er en af de ældste insektgrupper, og i Kultiden var der arter med et vingefang på 70 cm. Det er kraftige, langstrakte insekter med 4 vinger, som er næsten lige store og som i hvile holdes udbredt. Guldsmede er fantastiske til at flyve og kan flyve meget langt. Mange arter krydser således Middelhavet hvert år. De kan også flyve meget hurtigt og indhenter fx nemt en svirreflue eller en klæg i luften. Larverne er kraftigt byggede og bevæger sig på en meget speciel måde. De fylder først tarmen med vand, som de så kan sprøjte ud i en kraftig stråle, der bevirker, at larven suser af sted som en blæksprutte. Guldsmedene har de største øjne i insektverdenen og jager udelukkende ved hjælp af synet.

Blå mosaikguldsmed flyver ofte langt fra det sted, hvor den er klækket, og kan derfor ses overalt i landet. Den er ikke særlig sky, og selv mennesker kan bruges som hvile- og udkigssted, hvorfra den kan gøre lynhurtige udfald og fange insekter. Arten klarer sig godt i damme, der mere eller mindre bundfryser. I det hele taget er den forbavsende tolerant over for lave temperaturer. Blå mosaikguldsmed flyver helt hen, til det mørkner, og den kan også finde på at flyve i gråvejr eller endda regnvejr, blot det ikke er alt for voldsomt.

Parringen hos blå mosaikguldsmed begynder med, at hannen sætter sig på hunnens forkrop. Så bøjer han bagkroppen frem og griber hunnen om hovedet og det forreste af forkroppen med den tang, som han har i spidsen af bagkroppen. Når han har fået ordentligt fat, slipper han med benene og retter kroppen ud og flyver så med hunnen i tandem. De kan godt flyve sådan rundt et stykke tid.

Til selve sædoverførslen flytter hannen først en portion sæd fra spidsen af bagkroppen og til et særligt apparat mellem andet og tredje bagkropsled. Hunnen bøjer bagkroppen fremunder sig og anbringer spidsen mod hannens parringsorgan, og sådan kan de flyve rundt som et parringshjul, indtil hunnen har fået modtaget sæden. Så skilles parringshjulet, og de flyver hvert til sit. Hannen går på jagt efter en ny hun, og hunnen opsøger et vandhul for at lægge æg. Hun borer æggene ind i vissen plantevegetation omkring et vandhul eller en sø. Æggene overvintrer og klækker først næste forår. Selve larveudviklingen kan tage op til tre år i Danmark afhængigt af forholdene lokalt.

De voksne tager næsten udelukkende insekter, bl.a. mange stikmyg, dansemyg og døgnfluer, men også hurtigflyvende insekter som svirrefluer og klæg. Sommerfugle ædes også, idet vingerne dog klippes af inden fortæringen. Larven er næsten altædende og tager smådyr, men også fisk, fx geddeyngel, ædes. Ligeledes æder guldsmeden mange haletudser af frøer, hvorimod haletudser af skubtudse undgås. Larven fanger sin føde med et helt specielt mundværktøj, masken, som er larvens underlæbe, der er hængslet og forlænget. Masken kan skydes lynhurtigt frem som en tang og gribe byttet. 

Foto: © André Karwath