• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • THE HERDS
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • Fremtidsmennesket
      • BEETLES!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Mette Rønnau
        • Niels Sejr Schriver
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: 30 cm

Vægt: 230 g

Vingefang: 70 cm

Yngleperiode: April

Antal æg/kuld: 4 

Antal kuld/år: 1 

Rugetid: 26-28 dage

Ungetid: Flyvefærdige efter 5-6 uger

Bestand: 30.000-45.000 par (2000)

Levealder (max.): 23 år

Udbredelse, verden: Europa og Asien fra Irland i øst gennem Centralasien til Stillehavet

Udbredelse, Danmark: Yngler i hele landet

Beskyttelse: Fredet

Fjender: Duehøg, ræv, krage m.fl.

Stand/trækfugl: Trækfugl, overvintrer i Sydvesteuropa

Stemme: Karakteristisk sang “kjiuvyyt-vyt-vyt… kliuvyt” nøje koreograferet med en speciel sangflugt

Vibe

Vanellus vanellus                      

 

Beskrivelse

Viben er letgenkendelig, specielt på den lange nakketop og den kontrastrige fjerdragt med den hvide bug og den mørkt grønlige, metalskinnende overside. I flugten er viben kontrastrig i sort-hvidt med afrundede vinger.

Udbredelse

Viben yngler i det meste af Europa og i et bredt bælte mod øst gennem Centralasien til Stillehavet. Den yngler ikke på Island, men ellers fra Lapland til Sydspanien.

I Danmark yngler viben i alle dele af landet, men tilbagegangen har betydet, at der nu er områder, hvor der ikke længere findes viber. Tilbagegangen skyldes bl.a., at levestederne forsvinder. Mange enge og strandenge er blevet afvandet og opdyrket. Mange fugtige lavninger i agerlandet er blevet drænet og inddraget i kornproduktion, og de stadig flere kvægløse landbrug har betydet, at mange kreaturgræssede arealer er forsvundet. I agerlandet gik bestanden tilbage til en femtedel på bare 25 år.

Levesteder

Som ynglelokalitet foretrækker viben fugtige områder som enge og moser med lave urter og græsser. De største koncentrationer af ynglende viber findes i Vadehavsområdet, på Tipperne i Ringkøbing Fjord og i Vejlerne ved Limfjorden. Fødemængden varierer meget fra de fugtige enge til de dyrkede marker. Det ses bl.a. på ungernes vækst. Tilvæksten hos unger fra fugtige, afgræssede strandenge er på 5,2 g om dagen. På ferske enge er tilvæksten lidt lavere, 4,8 g, mens den på dyrkede marker er nede på 3 g om dagen. Jo større vægt, ungen opnår under den tidlige opvækst, des større chance har den for at overleve og blive voksen.

Biologi

Vibehannen forsvarer sit territorium med en nøje koreograferet sangflugt, der ledsages at den lige så præcise flugtsang. Ofte indledes sangflugten af, at hannen flyver lavt hen over terrænet med flaksende vingeslag, der på et tidspunkt udføres på en måde, så der opstår en brummende lyd.

Territoriestørrelsen afhænger af fødetilgængeligheden. Visse steder, bl.a. i dele af Tøndermarsken, er territorierne så små, at rederne ligger meget tæt. Territorierne opløses i øvrigt, så snart æggene er klækket. Derefter føres ungerne rundt i hele området.

Viberederne er i konstant risiko for at blive plyndret af krager og ræve. Derfor har viberne en tendens til at klumpe rederne sammen, hvor det er muligt, og hvor risikoen for at blive ædt (prædation) er høj. Vibernes kollektive forsvar af rederne kan skræmme mange rovdyr væk. Andre vadefugle i området, som fx rødben og stor kobbersneppe, deltager også i forsvaret, og de har naturligvis selv fordele af vibernes hjælp.

Ligesom hættemågen kan viben stå og stampe i jorden, muligvis for at lokke regnorme frem til overfladen. I øvrigt slår hættemågerne sig gerne ned, når de ser viber fouragere, og tilraner sig en del af føden. Viber kan også søge føde om natten, især ved fuldmåne. Det ses specielt i efterårsmånederne. Den natlige aktivitet kan naturligvis være en måde til at forlænge fødesøgningstiden, men adfærden kan også betyde en nedsat risiko for prædation og en mulighed for at slippe for hættemågen.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

 

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev