Spætmejse

Sitta europaea                           

Beskrivelse

Spætmejsen er ikke, som navnet ellers antyder, en mejse, men tilhører sin helt egen familie. Arten er den eneste repræsentant fra spætmejsefamilien i Danmark. Spætmejsen er også den eneste danske fugl, der kan klatre både opad og nedad på træstammer. Den har udsædvanligt lange klør og tæer, der giver et godt fodfæste. Fuglen er blågrå på oversiden. Undersiden er lysere. Der går en tydelig, sort streg gennem øjet. Halen er kort og kan ikke som spætternes danne støtte under klatringen.

Udbredelse

Spætmejsen er langt hyppigst i den østlige del af Jylland og på Øerne, hvilket givetvis hænger sammen med dens forkærlighed for ældre løvskov. Den er meget stedfast og mangler derfor på en lang række danske småøer, hvor der ellers ville være gode levesteder.

Levesteder

Ældre løvskove er spætmejsernes absolut foretrukne levested, specielt skove med mange gamle egetræer.

Biologi

Selv om spætmejsen har et forholdsvis kraftigt næb, kan den ikke som spætterne hakke sig ind til insekter i træernes ved. Den nøjes med at løbe op og ned ad træstammerne og undersøge alle sprækker og revner for insekter, der gemmer sig eller lever der. Den kan også flå barkstykker af stammerne, hvis den kommer på sporet af noget spiseligt. Om efteråret og vinteren lever den for en stor del af planteføde som nødder, bog og agern.

Spætmejsen bygger rede i træhuller, især er gamle spættehuller eftertragtede. Den murer indgangshullet til med ler og plantemateriale, så det bliver for smalt til de lidt større fugle, fx stære, som også er på jagt efter en redeplads. Spætmejsen yngler også gerne i opsatte redekasser. Hunnen bygger reden af barkflager og visne blade. Den er derfor nem at kende i en kasse.

Ungerne bliver forholdsvist længe i reden, hvor de er godt beskyttet mod fjender.

Foto: © Naturhistorisk Museum