Sangdrossel
Turdus philomelos
Beskrivelse
Sangdroslen er brunfarvet som en solsort-hun og har et hvidt bryst med sorte pletter. Den er lidt mindre end solsorten og virker mere korthalet.
Sangdroslen hører til blandt de fugle, som begynder at synge meget tidligt om morgenen, og som også er med til at afslutte aftenkoret. Derfor tror nogle, at de hører nattergalen. Måske er det sangdroslens kraftfulde sang og smukke fløjtemotiver, der får nogle til at mene, at der må være tale om en nattergal. Man kan dog godt regne med, at en syngende “nattergal” før 1. maj højst sandsynligt er en sangdrossel. I øvrigt kan man skelne de to arter på, at sangdroslen fløjter, mens nattergalen klukker og snerrer. En sangdrossel kan bygge sin sang op af langt over 100 forskellige motiver, så sangen er særdeles varierende.
Udbredelse
Sangdroslen yngler i det meste af Europa og går mod nord op til de nordligste dele af Skandinavien. Udbredelsen fortsætter østpå ind i Rusland. Sydpå når sangdroslen Nordspanien, Norditalien og østpå til egnene omkring Sortehavet.
I Danmark yngler sangdroslen i hele landet, mest talrig i Nordsjælland og Nordvestjylland.
Levesteder
Sangdroslen foretrækker tilsyneladende nåleskov og blandingsskov, men den har ligesom solsorten og mange andre skovfugle indtaget mange andre typer levesteder og yngler nu i mange byers parker, kolonihaver og villahaver. Den danske bestand af sangdrosler er stabil, men antallet af sangdrosler i skoven er i tilbagegang. Det kompenseres åbenbart af et stigende antal fugle i de nye yngleområder i bynære omgivelser.
Biologi
Selv om sangdroslen på mange måder ligner en solsort, har den dog sine helt egne adfærdstræk. Den kan i modsætning til solsorten klare at få hul på snegle med hus. Sangdroslen knuser simpelthen huset mod en sten. Hver sangdrossel har sine foretrukne sten – værksteder – som er særligt velegnede til formålet. Omkring et værksted ligger der ofte store mængder af knuste sneglehuse.
Et andet særpræg er reden, som kan kendes på, at redeskålen på det nærmeste er “muret”. Redeskålen, der er dyb og helt glat, består af en fast, gulbrun masse af trøsket træ blandet med spyt. Når hunnen former skålen, lægger hun sig i reden og jævner væggen med brystet ved at dreje sig rundt. Hunner er set væde fjerene i en pyt inden murerarbejdet.
Sangdroslerne ankommer til Danmark fra slutningen af februar til begyndelsen af april. Deres sang er så absolut et af forårstegnene. Afrejsen til vinterkvarteret sker fra september til november.
På Christiansø, hvor man i mange år har studeret fugletræk, har man observeret, at de voksne sangdroslers efterårstræk foregår over en kortere periode og lidt senere end ungfuglenes. Blandt de sangdrosler, som slog sig ned på Christiansø for at raste, var der kun 6 % voksne fugle. Resten var ungfugle. Årsagen er utvivlsomt, at fugle med tiden lærer at vurdere vejrforholdene, så de kun trækker, når der er mindst risiko for, at de overraskes af dårligt vejr og må søge land.
Foto: © Andreas Trepte