Rødhals

Erithacus rubecula                    

Beskrivelse

Rødhalsen kan ikke forveksles med nogen anden dansk fugl. Han og hun kan ikke skelnes på udseendet. Rødhalsen er en lille kompakt fugl med et tydeligt rødt brystparti, gråbrun ryg og lys bug. Øjnene er store og mørke. Brystets røde farve holder også om vinteren og bruges af hannen til året rundt at hævde sit territorium over for pågående hanner.

Udbredelse

Rødhalsen yngler i hele Danmark. I øvrigt omfatter udbredelsen hele Europa. Østpå findes den til det vestlige Sibirien og sydpå til Lilleasien og Nordafrika. Rødhalsen er dog endnu ikke fundet i Island.

Rødhalsen er uden held forsøgt udsat i Australien, New Zealand og Nordamerika.

Levesteder

Rødhalsen er egentlig en løvskovsfugl, og den findes mange lignende steder, fx i blandingsskove med krat, i parker og haver med store træer. I ren nåleskov kan man også finde rødhalse, men bestanden er her mindre tæt.

Biologi

Det er især hannerne, som overvintrer. Derved har de den fordel, at de er klar til at forsvare deres territorium og tiltrække en hun, når de andre rødhalse vender tilbage.

På mørke, kolde vintermorgener kan man af og til høre rødhalsen synge, sikkert for at forsvare fødeterritoriet. Overvintrende hunner etablerer også territorier og kan ligesom hannerne forsvare dem med sang, hvilket er usædvanligt hos danske fuglearter. Undersøgelser har vist, at det er velnærede rødhalse, som synger om morgenen. De rødhalse, som i nattens løb har brugt næsten al deres energi på at opretholde kropstemperaturen, har ikke tid til at synge. De må straks i gang med at æde.

I yngleperioden er rødhalsen en af de første, som begynder at synge om morgenen. Den er også med blandt de sidste, som afslutter aftenkoret. De meget store øjne er sandsynligvis en tilpasning til at være aktiv under svage lysforhold.

Hanner, som har et godt territorium med masser af føde, synger betydeligt mere end hanner i et mindre godt territorium. Denne forskel i sangaktivitet udnyttes muligvis af hunnerne, når de skal vælge en han. Hvis hunnerne vælger en han, som synger meget, er der en god chance for, at de samtidig får et territorium med masser af mad til de kommende unger.

Da han og hun ser helt ens ud, kunne man tro, at rødhalse har besvær med at kønsbestemme en artsfælle. Det har de faktisk. Når en hun opsøger en enlig han i hans territorium, vil han forsøge at jage hende bort, som om hun var en påtrængende rødhalshan. Hunnen formår dog med tiden at overbevise hannen om sit køn, formentlig ved at opføre sig anderledes end en han. Med tiden kan magerne genkende hinanden på 25 meters afstand, sandsynligvis på små, individuelle forskelle i fjerdragt og opførsel. Det er også muligt, at hunnerne kan genkende deres han på individuelle karaktertræk i hans sang.

Mange rødhalse får to kuld om året. Når det første kuld er flyvefærdigt, bygger hunnen en ny rede. Mens hun går i gang med æglægning og rugning, tager hannen sig af det første kuld i en tre ugers tid.

Foto: © Naturhistorisk Museum