Nattergal

Luscinia luscinia                         

Beskrivelse

Nattergalen er en bekræftelse på teorien om, at et uanseligt udseende er kombineret med en iørefaldende sang. Faktisk har meget få mennesker set en nattergal, da den holder sig skjult i vegetationen. Nattergalen er brun til rødbrun på oversiden og lys til hvidlig på undersiden. Han og hun kan ikke skelnes på udseendet. Nattergalen ankommer til Danmark i begyndelsen af maj. Ikke sjældent fortæller mennesker, at de har hørt nattergalen allerede i marts, men det skyldes, at man forveksler dens sang med sangdroslens.

Udbredelse

Nattergalen er stort set kun udbredt øst for en nord-syd-gående linje ned gennem Jylland med Viborg som skæringspunkt. Formentligt skyldes det hedesletternes mangel på egnede ynglelokaliteter, at nattergalen kun sjældent yngler i det vestlige Jylland.

Levesteder

Nattergalen yngler oftest i fugtige områder, fx langs søbredder og åer. Den træffes i særlig grad i moser og på engarealer, der er bevokset med pil og birk. Nattergalen findes stort set aldrig i skove.

Biologi

Nattergalen er først og fremmest kendt for sin fantastisk smukke sang. Har man bare en enkelt gang stået en smuk, varm sommeraften i en mose og lyttet til nattergalens sang, vil det blive husket som en af de helt store naturoplevelser. Den oplevelse må man ikke snyde sig selv for.

Nattergalen bygger ikke sin rede i pilebuskene, som man måske kunne tro, men derimod helt nede ved jorden, godt skjult af vegetationen. Reden består af græsstrå og vissent løv og fores med fine plantedele. Æggene er olivenfarvede. Ungerne fodres ligesom de fleste andre småfugles unger især med larver fra sommerfugle og biller samt med edderkopper. Sidst på sommeren, ind i september, begynder nattergalene deres lange træk til tropisk Vestafrika, hvor de overvintrer. Rejsen koster mange af ungerne livet. I år med dårlige vejrforhold kan det betyde, at ynglebestanden det følgende år bliver noget mindre.

Foto: © Naturhistorisk Museum