Havørn
Haliaeetus albicilla
Beskrivelse
Havørnen kaldes ikke uden grund for en flyvende dør. Efter danske forhold er den en enorm fugl med stive, brede og firkantede vinger med 7 tydelige "fingre". Halen er kileformet og hvid hos voksne fugle. Selve fuglen er brun med et kraftigt, tydeligt gult næb.
Udbredelse
Havørnen er udbredt i et bælte fra Grønland gennem det nordlige Europa og Asien helt til Stillehavet. Den tætteste bestand findes i Norge med mere end 1.200 ynglepar, men også landene omkring Østersøen og i Østeuropa har pæne bestande. I Danmark var Langeland med fem par i år 2000 det område, hvor der var flest havørne. På Sjælland og Lolland ynglede 8 par, men også Fyn og Sønderjylland havde en del ynglepar. Havørnen var tidligere en almindelig ynglefugl i Danmark, men grundet intensiv jagt forsvandt de sidste ynglepar fra landet sidst i 1800-tallet. Efter at arten blev fredet over hele Europa, har den bredt sig. Den kom tilbage til Danmark som fast ynglefugl i midten af 1990'erne.
Levesteder
Havørnenes territorier dækker mellem 30 og 70 km2, overvejende nær kyststrækninger, men også ved større vådområder med søer.
Biologi
Føden består først og fremmest af fisk, men også harer, mellemstore fugle og ådsler står på menuen. Ørnen fanger fiskene med kløerne, der gennembryder vandoverfladen. Derefter hæver den sig op igen med langsomme, tunge vingeslag.
Havørne er kønsmodne som femårige og danner par med den udvalgte mage for livet. De holder ofte til i det samme område livet igennem og bruger den samme rede, hvis det er muligt. Eksempelvis er den samme ørnerede på Island blevet brugt igennem mere end 150 år – dog ikke af det samme par. Æggene klækkes med et par dages mellemrum, og den først klækkede unge er ofte den største og kraftigste. Det er også den, der først bliver fodret, når forældrefuglene kommer med føde, og skulle der blive mangel på føde, vil det være den først klækkede unge, som overlever. I ynglesæsonen æder en voksen havørn omkring et halvt kilo føde om dagen, mens den i vintermånederne, hvor den er inaktiv det meste af døgnet, kan nøjes med 200-300 g.