• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • OOPS!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: 37 cm

Vægt: 280 g

Vingefang: 93 cm

Yngleperiode: Sidst i april til først i maj

Antal æg/kuld: 2-3 æg/kuld

Antal kuld/år: 1 kuld/år

Rugetid: 4 uger

Ungetid: Flyvefærdige efter 5 uger

Bestand: 110.000-125.000 (2000). Er i tilbagegang

Levealder (max.): 30 år

Udbredelse, verden: Et bælte gennem Europa og Asien

Udbredelse, Danmark: Spredt over hele landet

Beskyttelse: Fredet

Anvendelse: Ingen

Fjender: Ræv

Stand/trækfugl: De fleste trækker til De Britiske Øer og Vesteuropa, mens fugle fra Østersøegnene kommer til Danmark

Stemme: Skrigende, skrattende stemme

Hættemåge

Chroicocephalus ridibundus

Beskrivelse

Hættemågen er så absolut den måge, de fleste mennesker kommer i kontakt med. Mågerne indfinder sig straks, når man vil fodre ænder i parken eller ved havnen.

I februar-marts får hættemågen sin brune hætte. Uden for yngletiden mangler hætten. Hovedet er da hvidt, bortset fra en sort plet bag øjet. Arten kendes desuden på et sortrødt næb og på, at den yderste forkant på vingen er hvid. Gamle hættemågers ben er røde. Et år gamle ungfugle kendes på mørke ben og et sort bånd yderst på den hvide hale.

Udbredelse

Hættemågen yngler spredt over hele landet. Yngleområdet ligger i øvrigt i et bælte gennem Europa og østpå gennem Asien til Stillehavet.

Levesteder

Hættemågen yngler på småøer og holme i saltvand samt i utilgængelige områder i søer og moser. Den er meget alsidig i sit fødevalg og har derfor formået at tilpasse sig de mange nye fødekilder, som det menneskeskabte kulturlandskab byder på.

Biologi

Hættemågen yngler i kolonier. Kolonierne kan omfatte flere tusinde fugle. De største, danske kolonier var på op mod 25.000 par, da bestanden toppede i 1970'erne, men siden er bestanden gået voldsomt tilbage.

Reden anlægges i lav vegetation på jorden. Hættemågerne forsvarer aggressivt koloniområdet. Ænder og lappedykkere nyder til gengæld godt af denne beskyttelse og yngler derfor ofte i udkanten af kolonien.

Hættemåger søger især deres føde på jorden. Et velkendt syn er mågeflokken bag den pløjende traktor, som frilægger store mængder mågeføde. På græsplæner kan man undertiden se hættemåger stå på samme sted og stampe skiftevis med fødderne, som om de går på stedet. Muligvis får vibrationerne i jorden regnormene til at komme op til overfladen. Hættemåger er også gode til at aflure, hvis andre fugle har fundet noget spiseligt. Hvis en flok viber har fundet et godt sted med regnorme, vil hættemågerne gøre, hvad de kan for at stjæle regnormene.

I højsommeren vil man se hættemågerne kredse i cirkler på himlen og indimellem snappe efter et eller andet. Det er flyvemyrer, som i tusindvis har forladt myreboerne i jorden for at grundlægge nye kolonier. Mange ender imidlertid i en mågemave. Andre måger deltager nemlig også i ædegildet.

Ynglekolonien besættes fra sidst i marts. Hannen står for forsvaret af redeterritoriet og også for det meste af redebygningen. I de tætteste kolonier ligger mågerne næsten næb ved halespids, mens de spreder rederne mere, hvor de er udsat for rovdyr, fx ræve. Ungerne klækkes omkring 1. juni og er flyvefærdige i sidste halvdel af juni.

I juli trækker de fleste danske hættemåger til De Britiske Øer og Vesteuropa for at fælde og overvintre. Næsten samtidig ankommer titusinder af hættemåger til de næringsrige, danske farvande fra landene omkring Østersøen. Her gennemfører de en komplet udskiftning af fjerdragten. Når fældningen er overstået i oktober-november, drager de fleste videre ned i Vesteuropa.

I de senere år er et stigende antal danske hættemåger begyndt at overvintre i Danmark, sikkert på grund af de gode fødemuligheder og den stigende mængde affald i byer og havne.

 

Foto: © Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev