Grønirisk

Carduelis chloris                        

Beskrivelse

Grønirisk er en lidt solidt bygget, olivengrøn finke med et kraftigt, lyst, hudfarvet næb. Når den sidder på en gren, kan man tydeligt se de gule felter på vingerne. Når grønirisken flyver, ses også to klare, gule felter på halen. Hunnen har mindre gult i fjerdragten end hannen.

Udbredelse

Grønirisk yngler almindeligt over hele landet, men er særlig talrig på Øerne og kan mangle helt i centrale dele af Jylland. Grønirisk er overvejende standfugl, og i vintermånederne bliver bestanden suppleret af mange nordskandinaviske gæster.

Levesteder

Grønirisken er en typisk have- og parkfugl og optræder hyppigt i de fleste villakvarterer. Den yngler gerne i beplantninger af forskellige nåle- og løvtræer vekslende med åbne arealer, som man ofte finder på kirkegårde og i sommerhusområder. I tættere skove holder den oftest til i skovbryn eller ud til lysninger.

Biologi

De gule fjer i hannens ellers grønne fjerdragt spiller en stor rolle, når han skal gøre kur til sin mage eller true en rival. Hannen breder da vinger og hale ud, så de gule farver træder meget tydeligt frem, og dermed virker han ekstra tillokkende på hunnen. Når parret er dannet, finder de et egnet nåletræ eller en busk, hvor reden bygges af græs, mos og rødder. Indvendigt fores reden med små, fine strå og trævler af rødder.

Uden for yngletiden slår grøniriskerne sig ofte sammen i større eller mindre flokke, tit blandet med mejser og andre af vinterens småfugle. I milde vintre lader grønirisken sin trillende sang høre allerede fra midten af februar. Vinteren skal komme meget voldsomt tilbage, hvis den skal få grønirisken til at indstille sangen.

Føden består især af frø, bær og knopper, og grønirisken er derfor også en meget almindelig gæst på foderbrættet. Her er den især vild med solsikkekerner og knækket majs. Ungerne fodres i de første par uger med insekter og edderkopper og derefter med frø og bær.

Foto: © Naturhistorisk Museum