Blåmejse

Cyanistes caeruleus                 

Beskrivelse

Blåmejsen er en af vores små mejser. Den kendes især på, at vinger, hale og isse er blå. Kinderne er hvide med to sorte striber, en under kinderne og en gennem øjnene. Ryggen er grøn, og undersiden af fuglen er gul. Kønnene er stort set ens, selvom hunnen som regel er mere mat i farverne end hannen. Blåmejsen er noget mindre end musvitten.

Udbredelse

Blåmejsen er udbredt over hele Europa undtagen i de nordligste egne. Desuden findes den i det nordlige Afrika. Den er almindelig i hele Danmark, men optræder hyppigst i den østlige del af landet.

Ynglebestanden er steget gennem de sidste 20 år og er nu oppe på ca. 250.000 par.

Levesteder

Blåmejsen yngler i hule træer i parker og haver, løvskove og blandingsskove, sjældent i nåleskov.

Biologi

Blåmejsen foretrækker løvskove ligesom musvitten, men de to nærtbeslægtede arter kan alligevel eksistere side om side, fordi de har specialiseret sig i bytte af forskellig størrelse. Blåmejsen kan med sit mindre og finere næb nå ind til små insekter og insektæg, som musvitten ikke kan få fat i. Desuden er blåmejsen så let, at den kan hænge i tyndere grene, som ikke kan bære en musvit.

Reden anbringes i en hulhed, fx en gammel spætterede eller en fuglekasse. Musvitter og blåmejser er meget opfindsomme, når det gælder om at finde en redeplads. Er der ingen træhuller eller redekasser, bygger de gerne rede i ventiler i husmure, gammeldags vandpumper, postkasser og andre mærkelige steder. Æggene lægges midt i maj og udruges fortrinsvis af hunnen.

Ungerne fodres med sommerfugle- og billelarver af begge forældre. Undersøgelser har vist, at et kuld unger spiser ca. 7.000 larver i den tid, hvor bliver fodret af forældrene. Så har man en redekasse med blåmejser i haven, kan de være med til at holde skadedyrene væk fra køkkenhaven og frugttræerne.

Foto: © Naturhistorisk Museum