Sild

Clupea harengus                       

Beskrivelse

Silden er en typisk repræsentant for sildefamilien, som består af slanke, sølvskinnende stimefisk uden aborrefamiliens pigstråler. Bugfinnerne er placeret under rygfinnen. Fisk i sildefamilien har ikke nogen sidelinje, som kan opfange lyd og trykbølger. I stedet har de en direkte forbindelse mellem det indre øre og svømmeblæren.

Silden er en stimefisk, som lever i de frie vandmasser (pelagisk). Silden har glat gællelåg, bugfinnerne sidder bag rygfinnens forkant, og munden når ikke til øjets bagkant (set fra siden). Når den fanges er silden skinnende blågrøn og uden pletter.

Den kendes fra brisling på, at bugskællene hos silden er glatte og hos brisling savtakkede. Desuden fæstner bugfinnerne foran eller lige under rygfinnens forkant hos brisling.

Silden var før overfiskningen en af de almindeligste fisk i verden. De samler sig i enorme stimer i forbindelse med gydningen – de største kunne være på mange millioner fisk og med en vægt på tusindvis af tons.

I middelalderen spillede silden samme rolle i international handel som råolien gør i dag. Saltet sild fra Øresund var Danmarks vigtigste eksportvare. Silden har i tusind år været en af menneskets vigtigste proteinkilder.

Udbredelse

Silden er udbredt i hele Nordatlanten fra Nordamerika over Grønland og Svalbard til Nordsøen og Østersøen. Den træffes overalt langt de danske kyster og er trods overfiskningsproblemer stadig en meget almindelig fisk. I de danske farvande findes adskillige sildestammer.

Levesteder

Silden er uden for gydeperioden knyttet til de frie vandmasser på op til 250 meters dybde. Her vandrer den omkring i større eller mindre stimer. Sildestimer kan være adskillige kilometer lange og 30-40 meter dybe. I kraft af sit store antal er den meget vigtig som fødefisk for større rovfisk, fx torsk.

Nogle sildestammer er lokale i fjorde, andre holder til i havet, og nogle stammer opholder sig i oceanerne.

Biologi

Silden gyder kun en gang om året, men alt efter, hvilken stamme den tilhører, sker gydningen om vinteren eller om efteråret. Gydetidspunktet varierer også inden for den enkelte stamme og skal sandsynligvis ses som et forsøg på at tilpasse gydningen til det optimale tidspunkt for planktonopblomstringen, da plankton er fødekilden for de spæde larver.

Silden samles i store stimer på faste gydepladser. Her gydes æggene frit i vandet over fast bund. De klæbrige æg synker hurtigt til bunds, hvor de lægger sig på tang og sten m.m. Æggene kan ligge i enorme antal og dække bunden helt. Man har på et 100.000 m² stort område konstateret et dækkende lag på 4-8 ægs tykkelse.

Efter 10-20 dage klækker æggene til 7-9 mm små larver. De lever livet farligt. Forskere regner med, at 99 % af alle larver dør kort tid efter klækningen.

Væksten er relativt langsom. Silden bliver kønsmoden i 3-9 års alderen.

Sildens vigtigste føde er zooplankton, men den kan også tage lidt større krebsdyr, snegle og småfisk.