Rødspætte

Pleuronectes platessa             

Beskrivelse

Rødspætten er højrevendt, dvs. fiskens højre side vender opad. Hos hvarrerne, fx pighvar, vender venstre side opad. Rødspætten har underbid, mens tunger har overbid. Der sidder 4-7 benknuder i en række bag øjnene hos rødspætte, mens ising, skrubbe, rødtunge og håising ikke har benknuder der.

Udbredelse

Rødspætten er udbredt fra Marokko til Nordnorge og går ind i Hvidehavet. De enkelte bestande kan vandre langt omkring i forbindelse med gydningen. For eksempel vandrer rødspætterne ved Bohuslen helt over i den vestlige Nordsø for at gyde. Det hænger måske sammen med, at æggene driver lange afstande, før de klækker. Gydningen må derfor ske et sted, så æggene driver til det rigtige område.

Levesteder

Rødspætten er en typisk bundfisk. Den er mest aktiv i nattetimerne og ligger ofte nedgravet om dagen i skjul for prædatorer som fx skarver. De voksne opholder sig på 10-50 meters dybde, mens de yngre findes på lavere vand.

Biologi

Rødspætten lever mest af tyndskallede muslinger og børsteorme. Den gyder om vinteren ved 6° C. Store hunner lægger op til en halv million æg, der er omkring 2 mm store. Æggene flyder omkring med plankton. De fritsvømmende, 5 mm lange, nyklækkede larver ligner andre fiskelarver, men når de er omkring en centimeter, sker der noget. Det venstre øje begynder at vandre op mod hovedets overkant, og larven begynder at svømme med venstre side nedad. Når den er 12-14 mm, er øjet nået helt over på den anden side af hovedet. Larven søger nu til bunden og lægger sig på venstre side, som bliver hvid, mens højre side bliver mørk. Man siger, at rødspætten er “højrevendt”. Det vigtigste, danske opvækstområde er Vadehavet.

Foto: © Philippe Provencal